Mor-liv: skovtur, hundelort og balancen mellem fornuft og leg... - Acie

Mor-liv: skovtur, hundelort og balancen mellem fornuft og leg…

Vi var i skoven i weekenden. Hele holdet. Med klapvogn og løbecykel og højt humør. Og et par nedsmeltninger eller to undervejs, men sådan er livet jo med en threenager og hendes lillebror.

Som jeg vist nok har fortalt et par gange, så fungerer det godt for os, at komme på udflugt. Så sker der noget. Og så splitter ungerne ikke sig selv, hinanden eller huset ad i løbet af sådan en weekend.

Men jeg struggler godt nok lidt med at finde på gode Corona-venlige (…eller… Corona-fjendske, om man vil) aktiviteter efterhånden.

Så ofte går turen i skoven, og i denne tid, hvor der er tusind blade at kaste med er det jo også dejligt. Omend moderen var lidt nervøs for, om barnet pludselig ville stikke fingrene i en hundelort, for ville det ikke bare være just my luck!?

Det skete ikke. Thank God. Og nu er jeg glad for, at jeg ikke var den mor, der satte en stopper for den gode leg. Selvom jeg måtte bide mig i tungen undervejs, for honestly. Barn, hundelort. Bare tanken gør mig opgivende.

Men det er iøvrigt en tilbagevendende udfordring i moderskabet, synes jeg.

At balancere mellem fornuft og leg. Og tålmodighed. Og læring. Og grænser. Og og og.

Især med Elise, der helt klart afprøver egen selvstændighed. “Mig kan selv”. Og sådan kunne det tage 7 minutter at tage en bluse omvendt på, mens man står og bider sig i tungen for ikke at sige “Skal mor ikke lige hjælpe dig?”. Men det må man jo ikke. Siger de kloge. Så jeg prøver virkelig at lade være. Og lykkes måske 72% af gangene. De resterende 28% vinder min utålmodighed… eller.. Carls utålmodighed. Han har sateme heller ikke meget til overs for storesøsters selvstændigheds-krydstogt.

“Det er komplekst at blive mor”, læste jeg forleden. Og God ja. Det er det virkelig. Hver dage bliver jeg sendt til tælling. Af den ene eller anden årsag. Og ofte er de lige ved at drive mig ud over kanten til sindssyge. Men heldigvis er det ikke sket endnu. Og heldigvis glemmer man det jo ligeså snart man får et “Mig elsker min mor”. Eller en af de rigtigt våde kyssere fra den 1årige, der endnu ikke helt har fanget hvordan det (normalt) gøres og således angriber med hele munden åben og slikker lidt på én samtidig. It’s the best.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til top