Du læser nu
Økonomi: skal man privatlease eller købe bilen? Og på eventyr med Ford Puma i 2021.

Økonomi: skal man privatlease eller købe bilen? Og på eventyr med Ford Puma i 2021.

Udgivet i samarbejde med Ford

Jeg ved godt, at det er en floskel og undskyld på forhånd – men jeg har simpelthen glædet mig sådan til, at kunne fortælle jer, om de seje planer Ford og jeg har lagt i fællesskab for 2021.
Vi skal nemlig på eventyr sammen. Ja, og I skal naturligvis også med. Vi skal nemlig lave en masse content med gode forslag til familieudflugterne – præcis som I kender formatet i forvejen. Bare bedre;)
Og det er et match made in heaven, hvis man spørger mig. For jeg kører Ford. Og det har jeg gjort fra min første lille Ford Ka (kan I huske den lille hvide racer?), som jeg købte ‘på beløbet’ da jeg var 26 og pendlede til Glostrup hver dag?
Jeg havde den stadig, da jeg fik Elise og det var lidt af en struggle (but I made it!), at få pakket den lille hvide uden bagdøre med autostol, barnevogn, voksiposer og what not. Phew.
Så derfor opgraderede jeg den til en Ford EcoSport efter 5 års tro tjeneste. Jeg så den hos forhandleren, da jeg havde min lille Ka til service en dag. Og blev forelsket. Den perfekte mig-bil. Et kryds mellem den mor-venlige SUV med god bagageplads og den byvenlige kompakte city-racer. Ikke for stor og voldsom.
Og den har jeg så drønet rundt i. Privat-leaset, iøvrigt. Og nu er leasing-aftalen ved at udløbe, så jeg skal have ny. Egentlig gad jeg godt bare have en EcoSport igen, men den fås altså ikke mere.


Istedet kan man få den nye Ford Puma – og dét som Hybrid. Hurra. Det er en såkaldt cross-over SUV og det var da jeg læste den her artikel hos FDM, at jeg blev sikker i min sag. “Mini-SUV med maxi-plads. Et kæmpe bagagerum, en stærk hybridmotor og et flot interiør skal få Puma ind i kampen om kunderne i det stærkt voksende SUV-segment.“. Det passer perfekt til mig.
Så sådan en har jeg nu bestilt og jeg glæder mig sådan til den bliver leveret, men der går lige lidt. Den er bestilt på privatleasning-kampagne – 3.045kr pr måned og 4.995kr i udbetaling. Kampagnen ruller indtil d. 31/12/2020 (eller så længe lager haves), så det var altså derfor jeg slog til nu. I kan læse mere her.
Og det bringer mig videre til næste punkt på agendaen for dagens indlæg. I er et par stykker, der har bedt mig skrive lidt om det med at købe eller lease.. Og det vil jeg gerne, kan I tro. Så her får I altså mine 2 cents (for what they are worth, og det er ikke nødvendigvis alverden – jeg er ikke ekspert in any way).


Købe eller pivatlease?
Det er et komplekst spørgsmål med utroligt mange variabler – herunder nogle, som ikke er så nemme at sætte kroner og øre på. Fx hvor risiko-villig man er. Men. Let’s give it a try!
Økonomi
Jeg starter med den lidt mere hardcore tilgang, og det er den der handler om økonomien i at lease og købe. Hvis man køber en bil, så koster bilen dét man betaler bilforhandleren plus det man evt poster i den i reparationer og vedligehold mens man ejer den, minus dét man sælger den for én dag. Giver det mening?
Lad mig prøve, at lave et eksempel – super simpliceret og med tal grebet ud af den blå luft, men som er nemme at regne med.
Hvis du KØBER en bil:
Lad os sige, at bilen koster 100.000kr hos bilforhandleren.
Du har den i 5 år og bruger undervejs 20.000kr på den i service, rustbehandling og udskiftning af viskerblade.
Efter 5 år sælger du den for 50.000kr.
Bilen har undervejs kostet dig 100.000kr + 20.000kr – 50.000kr = 70.000 kr.
Her forudsætter jeg, at du betaler bilen kontant og ikke betaler renter af et evt billån, hvilket nok er at forenkle sagerne mere end godt er, for virkeligheden er nok en anden for de fleste af os – men men… For illustrationens skyld. Opstillere man et konkret regnestykke, skal man altså huske at regne renter med (og lidt hurtig googling afslører at billån fås til en rente på alt mellem 3% og 8%, så det kan virkeligt også variere).
Jeg har heller ikke regnet forsikring og benzin med, for det vil være det samme uagtet om du leaser eller køber.

Hvis du PRIVATLEASER en bil:
Hvis du privatleaser skal du typisk betale noget up-front, samt en månedlig ydelse. Fx.
Down payment: 10.000kr
Leasing udgift pr måned: 1000kr.
Samlet udgift i 5 år: 10.000kr + 1000kr * 12mdr * 5år = 70.000kr
I det her eksempel vil den samlede udgift på at købe og lease altså være den samme….
Men! Jeg har jo lavet en masse forudsætninger i det her regnestykke, som kan være mere eller mindre langt fra hvordan virkeligheden faktisk vil folde sig ud. Hvor meget vil bilen koste i reparationer? Vedligehold? Hvad vil gensalgsprisen være (værditabet afhænger af tusind ting – hvor mange kilometer man kører, om modellen er udgået etc)? Man kan forsøge at komme med nogle kvalificerede bud (fx ved at researche salgspriser for lignende brugte modeller), men det er umuligt at sætte regnestykket op ligeså sort/hvidt som i eksemplet ovenfor, så det er alene for forståelsens skyld:)
Og det bringer mig videre til de lidt blødere aspekter, når det kommer til privatleasing – den værdi man selv synes det har, at man ved præcis, hvad noget vil koste.

Tryghed
For mig har det stor værdi, at jeg ikke skal bekymre mig om en pludselig værkstedsregning. At jeg ikke skal bekymre mig for, om min bil pludselig bliver de-listed og dermed kan være sværere at sælge. Jeg er heller ikke god til at stå og krejle hos bilforhandleren, og ville aldrig have held til at få forhandlet en god pris. Så derfor vælger jeg at privatlease. Det er en tryghed og et par bekymringer færre, og det kan jeg godt lide. Men regnestykket må man jo gøre med sig selv og med ens egne forudsætninger, temperament og risiko-profil.
Så nu tæller jeg bare dagene til min nye Puma bliver leveret. Jeg glæder mig (især) til det store bagagerum, kan I tro.

DEN NYE FORD PUMA ST

Skabt til at give dig mest muligt ud af din moderne livsstil. Innovativt design, fed SUV-styling og sofistikeret hybridmotor: Ford Puma beder ikke om din opmærksomhed – den lægger stille og roligt beslag på den.

Hybridbilens tidsalder er kommet. Som selvopladelig mild hybridbil er Ford Puma indbegrebet af fremtiden. Den tilbyder et udvalg af fremsynede og avancerede EcoBoost-hybridbenzinmotorer, der har fremragende ydeevne, imponerende brændstoføkonomi og betydeligt lavere CO2-emissioner end konventionelle brændstofmotorer. Den moderne tilværelse kræver ofte opfindsomme måder at tænke plads på. Ford Puma har derfor klassens bedste og mest kompromisløse bagagerum.

 Kommentarer (10)
  • Hej 🙂
    Dit regnestykke med leasing giver ikke rigtig mening. Først skriver du at Down payment er 10.000kr, men i regnestykket er det 5.000kr.
    Og hvilken ny SUV koster kun 1000kr i leasing ydelse?
    I det her tilfælde ville det da nærmere være noget lig : 5000kr (down payment) + (3000kr * 12 mdr * 5 år) = 185.000kr?

    • Du har ret – jeg havde skrevet 5.000 i regnestykket fremfor de 10.000 jeg faktisk regnede med. Det var en skrivefejl, men ændrer ikke på resultatet/facit:)
      Og den SUV, der koster 1000kr i leasing ydelse, er den samme som koster 100.000kr fra ny – den findes ikke. Som skrevet er det “super simpliceret og med tal grebet ud af den blå luft, men som er nemme at regne med.”.
      Hvad angår dit regnestykke, så leaser man ikke for 5 år, men typisk kortere tid (men perioden kan også variere, hvorfor man igen må regne med sine egne faktiske forhold, hvis man skal sætte regnestykket op. Jeg forsøger bare at illustrere en slags ‘opskrift’).

  • Super fedt og relevant indlæg. Vi står og skal vælge ny bil snart pga. barnevogn osv. ikke kan være i den vi har nu uden for meget mas og bøvl. Jeg har faktisk slet ikke kigget på Fords modeller, men den her ser rummelig ud og er klart værd at se nærmere på. Tak for tippet. Glæder mig til at følge med i dit samarbejde med Ford i det kommende år. Kh Katrine

  • En anden ting at tage med i sine overvejelser er, hvordan man bruger sin bil.
    Vi leasede også en SUV, da vi fik vores førstefødte, men blev noget overraskede over den regning, der kom ved tilbagelevering. Almindeligt brug, og vi var virkelig påpasselige, kostede 10.000kr.
    Vi har efter den oplevelse kun købt og nydt at lade børnene selv komme ind og ud af bilen.

    • Præcis samme oplevelse da vi tilvageleverede vores bil efter 3 års leasing – av en regning!

    • Det kan man altså forsikre sig fra. Det tilbyder de fleste forsikringsselskaber,
      Når det er sagt, afleverede vi vores leasede Passat tilbage efter 3 års leasing uden at skulle betale noget – og det selvom min mand havde ridset lakken en smule og forsøgt selv at reparere…

  • Imens jeg læste indlægget, poppede den samme besked op i mit hoved
    “Hvor mon hendes bluse er fra?”
    Vh en uden kørekort..
    Måske derfor blusen blev væsentlig mere spændene
    Så hvor mon den bluse kan købes?

    • Haha, du er sjov<3 Strikken er fra VacVac (Confetti knit i Latte) og så har jeg en krave på, som er fra List Store (men har også lige set at Vero Moda laver sådan en).
      klem

  • Det bliver spændende at følge med i dit nye samarbejde! Du gør det altid godt med dvs udflugtstips 🙂
    Jeg stod med overvejelsen om køb vs leasing for et års tid siden. Jeg havde tidligere leaset en lille up og den passede så fint til mit københavner byliv. Da jeg fik nyt job, næsten 100 km væk, skulle der opgraderes på bilfronten. Her blev jeg virkelig overrasket over hvad kilometer koster i en leasingydelse.
    Jeg gik med audi a3 med 150 hk. God til motorvej og stadig lille nok til nemt at kunne parkere i Kbh. Med de kilometer jeg kører til og fra arbejde, ville leasingydelsen stå i næsten 9000 kr om måneden (inkl alt det ekstraudstyr jeg har i), i billån ville den koste mig lige under 4000 med 10 procent i udbetaling (og rente på under 3 procent). Det er en ret væsenlig forskel og derfor købte jeg (og smed noget mere i udbetaling for lavere ydelse, men for sammenligningen tog jeg det andet eksempel som var “standart”).
    Så skal man køre mange kilometer kan det også tale for at købe. Leaser man, skal man huske at se på hvor mange kilometer man skal bruge, kommer man over det der er inkluderet så er de ekstra kilometer ret dyre.

    • Ja! Kanon godt input – tak fordi du lige bød ind!
      Mit tilfælde er jo det præcis modsatte, da jeg kører omkring 10.000km om året…
      (Og en lille ekstra tanke – en fælde er jo iøvrigt, at når man sammenligner måndelig ydelse vs månedlig ydelse, så vil leasing nærmest altid tabe, fordi man løbende betaler for det værditab, som man omvendt tager som et one time hit der rammer når bilen en dag skal sælges, hvis man køber).

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top