Du læser nu
Opskrift: Thai panang-curry à la Masterchef

Opskrift: Thai panang-curry à la Masterchef

Og måske den bedste af slagsen jeg nogensinde har smagt?

Det kan jeg tillade mig at skrive – for opskriften er ikke min, men derimod ‘bare’ en måltidskasse.

Vi bruger Nemlig.com herhjemme. Det har vi gjort lige siden vi boede på Østerbro (og således opdagede jeg forleden, at min adresse stadig er registreret med ‘5 th’ efter gadenavn og -nummer. Det må jeg hellere lige få slettet).

Jeg bestiller ihvertfald en gang om ugen. Og næsten hver uge bestiller jeg også måltidskasser – det har jeg fortalt tidligere. Jeg er en pick’n’mix type, så jeg shopper rundt og vælger de retter, jeg tror vil være bedst hjemme hos os. Mest fra familiekassen. Men også lidt fra Hurtigkassen. Det fungerer rigtigt godt for os, at det er helt uden binding og at vi selv kan vælge til eller fra.

Det nyeste skud på måltidskasse-stammen hos Nemlig.com er MasterChef-kasserne (læs mere om dem her). Og den prøvede vi et par retter fra i sidste uge.

Blandt andet den her thai panang-curry, som smagte vanvittigt godt – perfekt afbalanceret syre/sødme. Med et par gode fif, jeg ikke kendte – fx at der skal karamel i thairetten. Og det er en del af konceptet – nemme retter på ca 30 minutter, men krydret med nye teknikker, som giver det der lille ekstra.

[Dejlig nemt at få det hele leveret i rette mængde – ikke noget med at have en hel bøtte fiskesauce stående i skabet og blive dårlig]

Opskrift – thai panang-curry med kylling, karamel og fiskesauce

Det skal du bruge:

  • Ris
  • Kylling
  • Panang curry paste
  • Fiskesauce
  • Lime
  • Chili
  • 1 dåse kokosmælk
  • Peberfrugt
  • Chili
  • Kefirblade
  • Olie & sukker

Sådan gør du:

  • Kog ris i en gryde
  • Skær kylling, peberfrugt og kefirlimeblade i strimler
  • Rist panang curry paste af på en pande og tilsæt dåsen med kokosmælk og kefirlime-strimlerne efter 2 minutter
  • Lad det simre i et par minutter og tilsæt så kyllingen
  • Mens kyllingen simrer varmes 1 dl sukker på en middelvarm pande ved siden af. Rør ikke i karamelmassen undervejs. Når den er gylden hældes karamellen i karrysovsen.
  • Tilsæt fiskesauce (2 spsk) og lime
  • Tilsælt de strimlede peberfrugter og lad dem tilberede ca 1 minut inden retten tages af varmen.
  • Pynt retten med frisk chili og lidt lime.

Og et lille fif:

Mine børn er ikke klar på thai-mad (endnu), men jeg gider ikke lave helt separat aftensmad til dem. I stedet tog jeg lidt kylling og peberfrugt fra til dem, som de så fik med ris. Og så et par ekstra agurkestænger. Det fungerede!

 Kommentar (1)
  • Det ser lækkert og enkelt ud 🙂
    God idé lige at give børnene det på en anden måde 🙂
    Jeg må da også prøve sådan en Thai Panang Kylling.
    Rigtig god resten dag til du og familien 🙂

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top