Du læser nu
Skønheds-ABC: den artige rutine og hvilke vitaminer hvornår…

Skønheds-ABC: den artige rutine og hvilke vitaminer hvornår…

For lidt tid siden, startede jeg den her lille serie ‘skønheds-ABC’ med et indlæg om vitaminer – og hvad de gør godt for i vores hudpleje.

A, B, C og E. De bliver nævnt igen og igen – men hvorfor? Svaret finder I her.

Men indlægget skal også være afsæt for dagens indlæg. For som der kvikt blev spurgt i kommentarfeltet – hvorfor laver man ikke bare en creme med det hele i? Og hvad skal man så bruge hvornår? Og i hvilken rækkefølge?

Svaret på det første spørgsmål handler om pH-værdier. Tænk på appelsiner og citrusfrugter – hvilken vitamin forbinder vi dem med? C selvfølgelig. Og hvad er de? Suuuuure.

C-Vitamin er lidt svær at holde stabil, og trives bedst ved (suuure) pH-værdier under 3.5. Omvendt trives retinoider (altså A-Vitamin) bedst ved pH-værdier over 5.5-6. (kilde). Og sidst men ikke mindst, så trives Niacinamid (altså B3) bedst lige omkring neutral pH-værdi. Så derfor ser vi tit produkter, der kombinerer retinol og nianicamid, men ikke c-vitamin.

Så det var altså (ét af) svarene på, hvorfor man ikke bare propper det hele i én og samme tube.

Men hvad bruger man så og hvornår? Well, den artige rutine får I her.

Det er den jeg selv prøver at følge, men I ved. Livet sker, og jeg er ikke artig hver dag.

Og den jeg serverer her er også den overskuelige, der kan kopieres – og ikke den jeg har skræddersyet til mig selv. Fx bakser jeg jo med øjenlågseksem, men det behøver I andre jo ikke tage højde for i jeres rutiner. Og jeg propper også gerne lidt selvbrunende dråber i ansigtscremen. Og og og.

Hver morgen:

  • Rens (jeg bruger micellar water om morgenen)
  • C-vitamin inderst inde
  • Fugtundertrøje (hyaluronsyre) med niacinamid (B3)
  • Ulden sweater à la ansigtsolie med vitamin E
  • (Makeup, herunder farvet dagcreme med SPF)

Hver aften:

  • Rens (jeg bruger rensemælk og vaskeklud og aftenen.. Men renseolie er også et rigtigt godt produkt!)
  • BIO:Effect
  • Hver anden aften: A-Vitamin
  • Øjenvippeserum
  • Kollagen-tilskud på pilleform

Hver uge (ish):

  • Syrepeel
  • Fugtmaske

Det er med vilje, at jeg (udover BIO:Effect, som jeg ikke mener, at der er et reelt alternativ til – det handler ikke om vitaminer, men om ‘epidermal growth factor’, som måske skal være emnet for næste ABC), ikke nævner specifikke produkter i ovenstående. Af flere årsager.

Der er flere gode bud på markedet – virkelig. Og tricket er at finde de produkter, der føles, dufter etc, som man bedst selv kan lide det.

Og det jeg bruger lige nu, bruger jeg ikke nødvendigvis om et år – jeg skifter og shopper rundt. Prøver nye ting og tester – fordi jeg synes det er sjovt:)

Nogle bud på muligheder kan I få på listen nedenfor – og så er det ellers igang med at finde jeres egne favoritter:)

Listen indeholder reklamelinks:

 

OPDATERING: jeg bliver spurgt hvilken øjencreme jeg bruger til eksem omkring øjenlågene. Jeg har tidligere skrevet et helt indlæg om den, men det er desværre forsvundet i en flytning på et tidspunkt. I stedet får I linket her – den hedder Ducray Dexyane MeD Palpera.

 Kommentarer (11)
  • Hej Christine

    Mega fint indlæg. Nu har jeg dog invisteret i Danish Skin Care, som mener har samlet alt et sted. Mener du også det eller skal jeg mon supplere noget til?

    • Jeg kender ikke Danish Skin Care ret godt (for at sige overhovedet), så vil ikke ret gerne udtale mig om det. Jeg får lidt dodgy vibes af dét mærke, uden at jeg kan sætte fingeren på hvorfor. Hvis du har gode erfaringer med det, skal du endelig fortsætte. Jeg har bare selv styret udenom.

      kh

  • Tusind tak! Selv om jeg havde mange af produkterne, har jeg lige justeret lidt på rækkefølgen – men fine resultater til følge!

  • Hvilke kollagenpuller spiser du? Og hvordan med effekten..? 😉 Jeg er selv gået lidt død i kollagenpulver, da det aldrig er helt lige så smagsneutralt, som der bliver lovet…

    • Jeg tager Smuuk og har gjort det i et par år – jeg har også prøvet pulver, men synes ligesom du, at det smager grimt. Så er det hurtigere overstået med en pille.

  • Tak for super godt indlæg. Det er virkelig let-forståeligt og skønt for os beauty-nørder in spe. Hvordan er det nu med A-vitamin, når man er gravid? Go eller no go?

    • Det bliver et no-go herfra<3 A-vitamin er fedtopløseligt og noget vi skal være forsigtige med - du kan helt sikkert finde fagfolk, som vil sige at mængderne er så små og vi påfører det huden (i modsætning til at spise det), så det kan man godt. Jeg vil hellere læne mig opad et forsigtigheds-princip - jeg er ikke faglært, jeg aner (prinicpielt) ikke hvad jeg snakker om, så jeg vælger a l t i d den forsigtige vej 😉

  • Tak for et super brugbart indlæg! Det gav virkelig ny og nyttig viden! Virkelig genialt! Tak
    Jeg har eksperimenteret med A-vitamin, men det har i den grad tricket mit øjenlågseksem. Jeg har fået det slået ned men nu er det meget tørt – hvad bruger du til dit øjenlågseksem?

    • Av, det var træls. Er du gået lidt forsigtigt til værks? Evt bare en enkelt gang om ugen til en start? Jeg veksler mellem receptpligtig hormoncreme (ikke ideelt) og en sag fra apoteket. Jeg har opdateret indlægget med et link:)

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top