Du læser nu
Expectation vs reality: ferie edition…

Expectation vs reality: ferie edition…

De ser nuttede ud ik?! Det er de også – men, her er alligevel et par ting jeg har hørt mig selv sige:

…. “Klokken er 7:15, nej vi skal ikke på stranden og bade og hvis du spørger igen, skal vi hellere ikke senere”

… “CARL! Du skal ikke åbne bildøren mens vi kører!!”

… “Skatter, du skal ikke gå og lægge rejer over hele huset!”

… “Hvor er Carl?!”

… “Er det for tidligt at drikke vin?!”

… “Nej det er ikke morgen. Den er kvart i seks. Sov!”

… “Lad nu være med hele tiden at gå og bære rundt på din lillebror – han er ikke en dukke!”

… “Neeeeej Carl, du må ikke stjæle et tilbudsskilt i Jysk. Sæt det tilbage. Nu”

… “Kan vi ikke godt høre noget andet end Popsi og Krelle?! Bare lidt?! Nej? Okay….”

… “Hvad er det Carl har i munden?!”

… “Er det ok jeg lige går på toilettet/spiser et stykke  brød/går i bad/*indsæt selv basic human need*?”

… “Ja, det er helt super at klapvognen er gået i stykker på feriedag nr 3 af 24. Helt super”

 

God ferie søde damer. Må jeres vin komme i rigelige mængder og jeres børn være medgørlige<3

 Kommentarer (8)
  • Kære Acie!
    Hold ud! Det bliver bedre (og bedre)!
    Vi havde bla en forfærdelig tur sydpå, da vores var 2 og 4 år. Hold fest, et cirkus!
    Nu er de 11 og 13 år og gider at SUP’pe og sidde stille og spille kort og nu er det mig, der skal lokke dem med på en morgen-svømmetur!
    Kondolerer med din mor – har selv været der for 14 år siden. Det bliver også nemmere. Knus

  • I feel you!! Vi tyvstartede ferien med en forlænget weekend i sommerhus. Den 4,5-årige lagde sig instantly med over 40 i feber og dertilhørende (fuldt fortjent) pjevseri. Den 2,5-årige syntes vi allesammen var pissekedelige og gik igang med at udforske grænserne max plus afsøge livet uden middagslur zzzz

    Krydser fingre for at vores “rigtige ferie” går bedre, når vi rejser til sydens sol på mandag.

  • Totalt genkendeligt! Nogen gange tænker jeg at det er afgørende at få taget nok pæne, søde idylliske billeder fra vores ferier med småbørn til, at jeg om føje år kan kigge på dem og have glemt, hvor kaotisk, travlt, hårdt og fuldt af praktiske problemer, det *også* var. Y’know, der hvor man sidder med kæresten og vinglasset og siger “nøj hvor var de bare søde, da de var små”. Skål.

  • Åh Fellow mom med 1 årig og 3 årig. I feel you! Min mand havde på arbejdet snakket med en kollega om at vi ville vente med udlandsrejse i år pga. Corona selvfølgelig men også fordi vi gerne lige ville have børnene var lidt større og mere “selvstændige” før vi tog på ferie. Det skulle jo også føles bare lidt som ferie for forældrene også.

    Det kunne hun overhovedet ikke sætte sig ind i. Hun er tilfældigvis i min mødregruppe, har børn på samme alder og jeg får snaps og billeder fra bilturen hun er taget på. Der må jeg bare sige at jeg er glad for vi valgte sommerhus turen og alt hvad det indebærer for jeg ville have haft brug for en ferie når jeg kom hjem fra den biltur 😀

  • Ferie uden børn er ferie – ferie med børn er en “familietur” eller “memory making trip”! Der er bare ikke noget hvile over den konstellation med mindre man mandsopdækker dem med andre familiemedlemmer. Vi forsøger en 2.5 uges camping og roadtrip tur igennem mange stater senere på sommeren med en 3 årig energizer bunny. Wish us luck!

  • Har fulgt med her længe, og jeg knuselsker din ærlighed. Tak for at dele så meget af dig selv. Både den her her slags, hvor jeg smågrinet af alle punkter (har selv to små banditter på 1 og 2 år) men også de mere følsomme, som da du mistede din mor.
    Kæreste Acie, ønsker dig og din lille familie en rigtig god sommer.

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top