Du læser nu
Opskrift: tomatsalat med grillet nektarin og burrata…

Opskrift: tomatsalat med grillet nektarin og burrata…

En sommerfavorit til grillmaden herhjemme – måske fordi jeg er mere end almindeligt begejstret for burrata, who knows… Og når nu man altså i forvejen har gang i grillen, så kan man med fordel jo lige smække et par søde nektariner på. Ja eller ferskner, men jeg deler husstand med én, der ikke bryder sig om at de har pels. Man kunne velsagtens også bruge abrikos. Eller måske blomme. Hvad man lige har.

Kombinationen af den lette karamelisering af det søde frugtkød, grillstriben, de friske tomater og fedmen fra burrataen er ihvertfald herlig, så hermed er idéen givet videre.

Opskrift – tomatsalat med grillet nektarin og burrata

  • 250g gode tomater – jeg kan godt lide San Marzano-tomater, men man vælger jo bare det man selv synes.
  • 2 nektariner
  • 1 klumo burrata
  • Frisk basilikum (her har jeg brugt sådan noget mini-basilikum, for det har vi plantet nede i sommerhuset)
  • En god olienolie
  • Salt og peber

Sådan gør du:

Tomaterne deles/snittes og nektarinen skæres i både. Anret tomater på et lille fad og grill nektarinbådene til de får lidt grill-stribe. Anret sammen med tomterne. Del burrataen ud over, drys med god olivenolie, salt og peber. Og pynt med lidt basilikum. Nemt<3

 

 Kommentar (1)
  • God aften kære Christine,
    tak for en herlig opskrift på god salat, den skal vi prøve herhjemme 🙂
    Godt billede du har taget, det ser hyggeligt og lækkert ud 🙂
    Rigtig god sensommer ønskes du og dine herfra 🙂

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top