Et nyt bloghjem – velkommen til!

The happiest place… Det virkede somehow mest passende, at flankere dette indlæg om bloggens nye ‘hjem’ med et billede fra mit virkelige hjem. For på en måde føles det lidt sådan – som om, jeg – endelig – er kommet h.j.e.m..

Som I måske har bemærket på instagram, så har jeg været i Paris det meste af ugen – jeg har heldigvis haft selskab af min mand, der har nydt lange solskinsdage i byernes by, mens jeg har siddet spærret inde i et mødelokale fra 8-19 hver dag. Det har været en lidt sej omgang, for nu at være helt ærlig, så da vi landede hjemme på Kajen igår aftes, var der mere end almindeligt fredags-udsolgt. Av. Nuvel. Og mens jeg har været væk har der været små nisser på spil. Måske I allerede har opdaget det?

I torsdags flyttede min blog her til egen matrikel – som jeg nævnte ved tidligere lejlighed har min blogkarriere altid kørt i 3års-perioder, og efter 3 helt igennem kanon år på Stylista, var det på tide, at prøve noget nyt. Så nu ligger jeg her. Og passer mig selv. Domænet er mit eget, og jeg ligger ikke sammen med hverken et magasin, andre sites eller andre bloggere. Nej. Her bor JEG.

For jer vil der forhåbentlig ikke være det store at mærke. På desktop er der kommet nyt layout (pænt, synes jeg:)), men I kan nok ikke engang se forskel hvis I læser med fra mobilen (og det gør de fleste af jer jo). Da det gik op for mig, at det var på tide med et skift, gik jeg og overvejede lidt, hvad der så skulle ske. Rockeren havde lige meldt sin ‘orlov’ og jeg var fristet af samme. Skulle jeg takke af efter 8.5års tro tjeneste og stoppe mens legen var god? Hmm.. Det er jeg nu alligevel ikke helt klar til. Så var næste spørgsmål om jeg skulle gå helt solo – være totalt uafhængig af netværk, magasiner, klynger og andet. Jeg var fristet. Jeg har intet behov for at matriklen her skal være en kommerciel forretning. De drømme har jeg udlevet. Med drømmejobbet i den virkelige verden, er bloggen her ene og alene et hobbyprojekt og et kreativt frirum. Tænk, hvis man kunne have en blog helt uden banners og rod? Hvor kunne det være PÆNT!

Nuvel. Man må jo også være realist og hvis jeg gerne vil kunne fortsætte med at blogge, så skal jeg kunne koncentrere mig om det sjove på ‘front end’. På at skabe hyggeligt og rart content, som jeg kan dele med jer. Min tid skal ikke gå med teknisk baks, med domæner der ikke virker, design der driller og plugins der laver ballade. Så jeg er nødt til at have et bagland. Og med et bagland (den slags skal jo også have noget for indsatsen) kommer de der forbistrede banners. Vi må leve med dem.

Det næste blev valget af bagland. Der var flere ting i spil. To magasiner meldte sig – men ingen af dem var et specielt godt match. Og er tiden ikke også løbet fra den slags? Det føltes ihvertfald ikke rigtigt. Så kunne jeg ligge dér og drukne. Så var der netværk og klynger. Lægge sig sammen med en masse dygtige og smarte damer. Dele trafik og skabe fælleskab. Tjo. Men jeg er vist et andet sted i livet. Har prøvet den slags. Nej. Allerhelst ville jeg ligge og passe mig selv. Bygge mit eget lille univers. Det var der nogen, der både kunne forstå og tilbyde. Og sådan havnede jeg altså her. Efter det mest smidige blogflyt jeg nogensinde har foretaget. Det føles rart nok. Og jeg glæder mig til at tage hul på 3 nye år. Så ja. Velkommen til. Her hos mig.