Hvor er du, Agurk?

Imorges kl 06:31 tikkede der en overordenligt betænksom sms ind fra én, der ellers burde have virkelig travlt med at leve af den pureste kærlighed i en lyserød tosomheds-bobble her to dage inde i hendes sprillans nye ægteskab<3 “Jeg håber alt er ok hos dig. Du er awfully stille i mine feeds rundt omkring og heeeeyy, det skal man selvfølgelig også have lov til” stod dér – efterfulgt af en unicorn-emoji og alt muligt andet rart. Og shit mand – det var jo slet ikke meningen, at hverken dem ude i den virkelige verden eller jer herinde skulle gå hen sådan og blive bekymret for mig, så jeg må hellere lige stikke hovedet ind forbi og vifte lidt med flaget…

For venner – I’m ok. Faktisk er jeg mere end ok. Når jeg har været lidt stille skyldes det mest bare, at jeg har gået og funderet lidt over livet – i den mest positive forstand muligt. Altså. Jeg føler mig rimeligt heldig, priviligeret og som sådan én, der har alle muligheder foran sig – og så melder spørgsmålet sig jo unægteligt; hvilke muligheder skal jeg så gribe?! Og det har jeg altså gået og tænkt lidt over. Det er jo nogle store spørgsmål, at gå at bakse med, og når jeg ikke har skrevet om dem i dette forum, så er det jo fordi, det er den slags vi alle sammen har brug for at gå at definere lidt i ro og fred… Men de fylder jo alligevel – og hvordan kan man sidde og skrive om sko, når det er de helt store valg i livet, der er oppe og vende? 🙂

Jeg ved ikke om man kan kalde det en 30års-krise, for det føles ikke særligt krise-agtigt, men måske snarere sådan 30års-perspektiv-agtig!? Jeg har nået alt det og mere til, som jeg havde sat mig for i 20erne – så hvad skal 30erne dreje sig om? Både hvad angår karriere og familie? Og hvad siger min partner-in-crime – hvad er det for et liv, vi sammen vil skabe os? Både fra sådan nogle kedelige økonomi-ting med ‘hvad vil vi prioritere?’ (det store dyre hus eller de mange rejser?) til de langt mere spændende ‘lifedecisions’ (børn? gisp? ja? måske? hvornår? nu? imorgen? om 5 år?), men også hvilken slags veninde/søster/faster/datter/chef/medarbejder/kone vil jeg gerne for mine omgivelser (hvem skal vinde i prioriteringen?).. Så livet er altså taget til en slags revision – fra højt til lavt. Til sundhedstjek. Om man vil. I et håb om ikke bare at fortsætte i hamsterhjulet indtil man en dag opdager, at livet bare skete mens man havde travlt med at hjule rundt. Nej. Der må stoppes op. Tænkes lidt. Og det er bare det jeg gør <3

Og bare lige for at mane enhver tvivl i jorden – det er altså ikke jer, der er taget op til revision. Jer giver jeg altså ikke slip på. Jeg går bare lige og tænker lidt, og med snart 9års blog på bagen, så besluttede jeg at både I og jeg nok godt lige kunne klare, at jeg tog en tænkepause et par uger, uden at det behøvede at blive beskrevet som sådan noget dramatisk og definitivt noget, der vækkede langt flere spørgsmål end stillede svar – men det var jo ikke meningen, I skulle gå derude og bekymre jer<3