I skal være tanter <3

Nogle af jer har set det allerede på Facebook og Instagram igår (og TAK – virkelig TAK – for alle jeres søde ord), men da I er væsentligt flere i dette forum, vil jeg nu alligevel tillade mig, at skrive et par ord her også. For sagen er nemlig, at det bliver en lidt anderledes skiferie for mig denne gang, og istedet for at få ømme ben af bløde slushpukler (min favorit <3), så tilbringer jeg dagene i en solstol og får ømme arme af at holde dagens læsestof. I skal nemlig være tanter<3 Og jeg skal være mor. I maven ligger en lille cornichon og efterhånden buler maven så meget at skibukserne absolut ikke kan lukkes, og tyngdepunket unægteligt har rykket sig.. Og tænk jer – det er allerede 2. gang, at den lille babygurk er på skiferie.. Man skal jo starte tidligt;)

Cornichonen og dens ankomst til September, har således også været én af årsagerne til min lille marts-pause fra bloggen. Det sætter jo tanker igang, at man pludselig skal sætte sådan et lille liv i verden. Giver perspektiv – hvad er egentlig vigtigt? Og ikke mindst, har den allerede været lidt hård ved sin mor. Det meste af 2017 er foregået med massiv kvalme og overvældende træthed, og uden at det skal opfattes som brok eller andet i den dur, så har – helt ærligt – været helt sindssygt hårdt og ædt alt overskud.

Men nu er det ferie. Jeg får frisk luft, mad og søvn i rigelige mængder og det hjælper heldigvis på sagerne<3 Planen for dagen er således også en lille formiddagslur inden jeg skal mødes med de andre til frokost. Jeg har købt mig et forfait piéton (altså et liftkort til fordgængere), så jeg kan komme rundt i terrænet, og Emily har udstyret mig med et abonnement til Mofibo (det giver hun i påskeæg på bloggen idag) – det lyder måske kedeligt, men oven på knap 4 måneders absolut underskud på alle konti kan jeg ikke forestille mig noget bedre, end at forsøge at fylde depoterne med frisk alpeluft og absolut afslapning, og allerede her på feriens anden dag, kan jeg mærke, at det bekommer mig umanerligt godt.