Du læser nu
Vegetarian Wednesday: flødepasta med svampe..

Vegetarian Wednesday: flødepasta med svampe..

opskrift-pasta-svampe-floede-vegetar

For et par uger siden lavede jeg den her ret og smed et billede på instagram – hvis jeg skal være helt ærlig, er det ikke den mest fotogene ret, og jeg regnede derfor ikke med de vilde reaktioner, men men.. I var fluks et par stykker, der efterspurgte en opskrift, og det skal jeg da gladeligt dele. Ikke mindst fordi det gav mig en undskyldning til at putte retten på menuen igen, selvom det ligefrem er den mest sommerlige i arsenalet. Tilgengæld vil den gøre sig umådeligt godt til det kommende efterår:)

opskrift-pasta-svampe-floede-vegetar-4-of-8

opskrift-pasta-svampe-floede-vegetar-1-of-8

Opskrift – flødepasta med svampe, løg og ruccola..

  • 500g blandede svampe (og når nu man er kødfri, man ligeså godt gå miljø-planken ud og købe ‘lokalt’ også… jeg foretrækker danske svampe – gerne af den slags med billeder af glade bønder på forpakningen.. altså helt ærligt – folk der lægger ansigt til egne produkter, ja tak).
  • 2 fed hvidløg
  • 3 løg (eller 2, hvis de er meget store)
  • 1/4l Fløde el madlavningsfløde alt efter præference
  • Parmesan
  • En pakke frisk pasta
  • Salt & peber

opskrift-pasta-svampe-floede-vegetar-2-of-8

  • Snit løg og svampe ‘rustikt’ og steg dem i en god olivenolie
  • Hak hvidløget fint og tilsæt de øvrige grøntsager
  • Lad det stå og stege – det skal blive blødt, gyldent og væden skal steges ind. Det tager en 10 minutters tid.
  • Tilsæt fløden og lad det koge op og ind – smag til med salt og peber
  • Kog pastaen imens
  • Servér med en håndfuld ruccola på toppen og riigelige mængder friskrevet parmesan.

opskrift-pasta-svampe-floede-vegetar-7-of-8

Det er super simpelt og tager ikke mange øjeblikke at lave – helt oplagt til en travl hverdag. Og selv Skjorten (der ellers kan se helt forkert ud i hovedet, når jeg siger det er ‘vegetardag’), har denne ret stående højt på listen over favoritter. Panda-pasta, kalder han den, men det er måske lidt internt 😉 Bon appetit!

opskrift-pasta-svampe-floede-vegetar-8-of-8

 Kommentarer (2)

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top