Lørdag, morgenbrød, vintertid og kaffekvaler.. – ACIE
Hvorfor giver vi lorten lov til at fylde allermest?

Lørdag, morgenbrød, vintertid og kaffekvaler..

Der er dømt lørdag på Kysten. Skjorten og Elise har gjort det til en fast lørdagstradition, at køre efter morgenmad lørdag morgen – og de kører gerne langt. På fælles udflugt, far og datter. Catcher op på tabt kvalitetstid ovenpå en travl arbejdsuge. Til Juno. Til Hart. Eller også bare ned til Lagkagehuset rundt om hjørnet.

Idag er de kørt til Juno, og jeg har været i bad. Et af de lange og lørdagsagtige af slagsen, hvor der ikke står en 1årig, der er enten skriger uden for døren eller forsøger at kravle ind i brusenichen, alt imens shampoen havner i ens øjne og man sender en hånlig tanke til den sidste frisør, der – let bebrejdende – spurgte om man husker at bruge hårkur og balsam. Hvad tror du selv, hva?!

Nogle gange sover jeg længe. Andre gange arbejder jeg. Idag arbejder jeg. Planlægger næste uge. Får kalenderen til at gå op – ikke mindst med vuggestueindkøring, der heldigvis og so far (og 7-9-13, orker ikke jinxe) det går over al forventning. Jeg følte nærmest, at hun gav mig små subtile hints om at pille af, da vi var dernede igår. “Smut mor. I got this. Og ham August, der står og danser, er ret optur!”. Skru ned, Møffi. Det er alt for tidligt til den slags.

Og speaking of for tidligt, så har det med vintertid jo virkelig vist sig, at være topmålet af nederenhed for småbørnsforældre. Shit mand. Som om vi ikke stod tidligt nok op i forvejen. Dem der siger at rutinen justerer sig i løbet af en uge, har ikke mødt mit barn. Og to make matters worse, er min kaffemaskine stået af. Muligvis af overbelastning, hvem ved. Men desperationen er altså til at tage og føle på.

Heldigvis er dagens kaffe netop blevet leveret i en termokop, og jeg vil skynde mig at nyde den inden den bliver kold – i den givne situation, ved man jo ikke hvornår man får en god kop kaffe igen. Gisp.

Må I have bedre held med lørdags-kaffen og rigtig god lørdag<3

 

Klem

PS: .. og for at foregribe eventuelle spørgsmål – koppen er fra H&M Home strikken er fra Ganni. To favoritter, for tiden.

7 kommentarer

  • Emilie

    Jeg elsker det her oplæg 😍 I hear ya, fellow mama!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Mine 3 drenge er stået op i samlet flok kl 4.15 den seneste uge😩

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hep. God kaffe gør underværker – godt gråvejret i det mindste ikke er kommet endnu, hvertfald har solen været smuk i Aalborg 🙂

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hehe jeg kan kun være enig med dig i at vintertid er nederen med små børn 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rie

    ÅÅÅÅÅÅH jeg hader vintertid! Her er min knap to-årige begyndt at vågne kl 4. Tak for det. Og det er ligegyldigt, hvad jeg prøver aftenen før. Grød, senere i seng, tidligere i seng….Suk.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvorfor giver vi lorten lov til at fylde allermest?