Housewifing: har du styr på strømmen!? – ACIE
Beauty: 10 favoritter, der redder mig fra januar..

Housewifing: har du styr på strømmen!?

Det her indlæg falder måske lidt uden for kategori – og så alligevel ikke. For selvom vi ofte beskæftiger os med ting, der er lidt sjovere, så trykker voksenskoen jo hos os allesammen. Og selvom det er fristende at lade livet gå op i cremer, tasker og sko, så er vores (økonomiske) virkelighed jo en anden. Det har vi snakket om et par gange efterhånden…

Og derfor skal det idag handle om noget så enormt kedeligt (.. og voksent), som elregninger. You heard me. Elregninger. Jeg skal prøve at gøre det læsværdigt;)

Da jeg købte min lejlighed i sin tid, skænkede jeg ikke elregningen mange tanker de første år. Jeg betalte den og det var så dét. Så blev det 2016 og pludselig kunne man frit vælge el-udbyder. Og med mulighed for både at spare penge på min elregning OG aktivt tilvælge grøn energi, var jeg ikke sen til at vinke farvel min daværende eludbyder. Hvis ikke I kender elpris.dk, så skulle I tage at svinge ind forbi – her er det nemt at få overblik over både priser og strømmens herkomst.

Da vi så flyttede i hus, overtog vi den tidligere ejers aftale – man skal jo lige lande, have alle betalings-service aftalerne på plads og finde hoved og hale i hvad der er vand, el, gas og ejendomsskat.

Men nu er tiden altså kommet igen, og vi har givet vores eludbyder en bette gennemgang og skiftet til et nyt selskab – jeg har ikke valgt den samme, som da vi boede i lejlighed (for hvis I nu skal have den fulde historie: da vi flyttede og skulle opsige aftalen var de umulige at komme i kontakt med – og blev ved med at sende rykkere for en regning der var betalt. Jeg var ved at blive sindssyg – det var umuligt at opstøve et telefonnummer og svartiden på deres supportmail var længere end fristen på deres rykkerskrivere. Helt enormt provokerende, at folk ikke har tid til at svare på ens mail, men alligevel ikke mere travlt end at de kan ende rykkere for noget, der er betalt. Never again, venner! Jeg kan have været uheldig og der kan være kommet bedre styr på sagerne siden da, men altså.. Firma-navnet startede med vind og sluttede med stød og så må I selv beslutte om I tør;)).

Nej, den her gang har vi prøvet noget nyt. Helt nyt faktisk. Og vores erfaringer er altså endnu begrænsede, men vi synes det virker lovende. Vi har fået Barry. Det er ikke det billigste, men vi håber, at det kan hjælpe os med at tage kloge strøm-valg. At få overblik. At bruge når energien er grønnest og billigst. Det er et lille dansk startup og det er som sagt meget nyt, og ikke alle features er aktiveret i app’en endnu (så vidt jeg har kunnet læse mig til) – men ja… det har vi altså valgt..

Og det skal nævnes, omend det bør være overflødigt, at jeg naturligvis hverken kender nogen hos Barry, har fået rabat eller andet, der minder om det… Og intentionen med indeværende indlæg er såmænd ikke andet end, at forsøge at inspirere til vælge den strømudbyder der passer jeres forbrug/temperament/ønsker bedst… Måske ikke alle tænker over, at det kan man faktisk? Og den slags batter antageligvis mere i det grønne regnskab end så meget andet, hvis vi endelig skal gå down that road..

Jo. Det var nok #housewifing for idag og nok voksenpoint for en helt uge. Mindst. Og selvom indlægget er lidt atypisk, så håber jeg alligevel, at det var læsetiden værd <3

9 kommentarer

  • Lisbet

    FEDT indlæg – tak for tip og fokus på noget der trods alt vedkommer de fleste. Der må bestemt komme lidt god karma ind på kontoen også 😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Mega fedt med sådanne indlæg! Jeg er fan af økonomiske overvejelser og voksen-ting!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte Louise

    Måske er jeg bare ved at blive voksen (jeg er 24… hmm), snart færdiguddannet og med egen lejlighed. Men FEDT at du skriver om sådan noget. Jeg er efterhånden blevet rimelig træt af kun at læse om serum, te og tøj på mange blogs. Du har en ret god blanding med emner som aktier og el, som jeg ikke ser på andre blogs. Tak! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Spændende indlæg – vidste slet ikke, at det var muligt at få så smart en løsning. Jeg håber du følger op med en vurdering om et par måneder og om det har haft betydning for jeres elforbrug 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Thumps up for det her indlæg – især fordi du rent faktisk sætter fokus på et vigtigt (og måske lidt tørt..) emne uden at det er spons, men bare fordi det er fedt at sætte fokus på. 👍🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bjørk

    Meget læsværdigt. Det er derfor, jeg følger med i din blog – jeg elsker cremer og tasker, men jeg elsker også at være #bosslady og få #voksenpoints

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidsel

    Jeg er (også) glad for denne slags indlæg 🙂 Altid fint med en reminder om at man jo kan bestemme en masse ting selv – og at man derfor ligeså godt kan sætte sig lidt ind i det og vælge det bedste (ud fra ens kriterier), om det så er forsikringer, strøm, bil…osv. Har ikke hørt så meget om Barry endnu, udover at støde på navnet hist og pist, så en halvårs-status eller noget ville være interessant. God dag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • THJ

    Det lyder som et utrolig spændende koncept, Barry.
    Jeg håber du vil lave en opfølgende status, når I har været igang i et par måneder.
    Bh Tina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hvor er det fedt, at du laver et indlæg, hvor du sætter fokus på sådan noget, uden at det er sponsoreret!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Beauty: 10 favoritter, der redder mig fra januar..