Gravid igen… Altså var det planlagt!? – ACIE
[DIY VIDEO] - et par idéer til at organisere med upcycling..

Gravid igen… Altså var det planlagt!?

… det er jo et lidt akavet spørgsmål – det har vi snakket om før, iøvrigt. Ikke mindst, fordi hvis der er én ting her i livet man ikke kan planlægge, så er det vel netop dét. Jeg er klar over, at man kan prøve. Meeeeen at the end of the day, så er det jo ude af vores små kontrol-elskende hænder.

Men altså – jeg er blevet stillet spørgsmålet mere end et par gange, efter jeg har fortalt folk, at Elise skal være være storesøster.

Og det korte svar er: Ja. Ja det var planlagt.

Det lidt længere svar er: … men det gik nok lidt hurtigere end vi havde forventet.

De første tanker om en 2er begyndte at rumstere hos – især mig – kort inden Elises fødselsdag. Og det udmøntede sig, blandt andet, ved dette blogindlæg. For jeg var meget i tvivl om hvad der er den ‘rigtige timing’ for sådan noget. På den ene side kunne jeg mærke uret tikke. På den anden side kæmpede (.. kæmper) vi stadig med nattesøvn. Og så var jeg også i tvivl om jeg ville ‘frarøve’ Elise noget, ved at gå igang for tidligt.

Så jeg labbede jeres erfaringer i mig. Læste de artikler i linkede til. Og så snakkede jeg selvfølgelig med Skjorten. Hvor var han? Hvad tænkte han?

Vi blev enige om, at vi ville starte til Februar. Og så var vi godt klar over, at vi hverken havde overskud til eller mulighed for at gå ligeså struktureret til opgaven, som vi gjorde med Elise. Vi blev gift i oktober og præcis 1 år efter kom hun, så I kan selv regne ud, hvor lang tid hun tog at lave. Så med en lidt mere afslappet tilgang til projektet, forventede vi en leveringstid på en 6-8 måneder.

Og så gik der et par måneder. Og pludselig en weekend i november skreg hele min krop. Nu. Nu nu nu nu nu nuuuuuuuuuuuuuuuuuuu. DET ER NU! Skreg den. Og det fortalte jeg Skjorten. Sagde til ham, at han måtte være den med fornuften, for jeg var tydeligvis i under påvirkning af et eller andet. “Nåmen okay”, sagde han helt roligt. “Så lad os prøve – og hvis det så er, så er det skæbnen… Og hvis ikke – så venter vi til februar”.

Han er meget rolig, min mand. Ikke sådan at slå ud af kurs (oftest, ihvertfald). Så sådan blev det. Skæbnen. Den kan jo også noget.

Og et par uger efter begyndte jeg at tisse på pinde. Alt for tidligt, for det der med tålmod har aldrig været min force. Og i starten var der ikke noget. Ikke skyggen af noget, der lignede noget som helst. Og selvom det jo egentlig slet ikke skulle være nu og alt det der, så mærkede jeg alligevel den der snert af skuffelse.

Og om det var fordi min krop så absolut vidste, at noget var på færde, ved jeg ikke, men jeg tissede videre. Og pludselig et par dage efter dukkede der noget op, der ikke var til at tage fejl af.

Shit. Yes. Shit. Yes.

Skiftevis panik og lykke.

Og det er altså historien. Nu har jeg fundet ro i, at der var et lille frø, der helt bestemt havde besluttet sig for, at det var klar til at komme til verden. Og det lille frø har bestemt fra første sekund og har ikke været bleg for meget tydeligt at fortælle mig, hvordan det her skulle forløbe. Jeg er bare en glorified rugemaskine – frøet inde i maven er den ægte chef. Og iøvrigt slet ikke noget frø mere, men et lille livligt menneske, der sendte mig de første spark allerede omkring uge 13-14 stykker.

Og jeg kan ikke lade være med, at smile af min lille chef inde i maven. Frøet der ville frem i verden. Hvis det allerede er sådan nu, hvordan skal det så ikke ende, når mit lille frø en dag er voksen? Statsminister? Kan det mon gøre det? 😉

 

 

7 kommentarer

  • Ida

    Den der følelse af at ‘det er NU’ havde jeg også i november.. Året før godt nok. Og vores datter er fra august 😆 Det var en vild oplevelse! Men det var bare så kraftig en følelse, som om at hele min krop, hele mit væsen bare ville dét! Intet at stille op! Tænker at det er tegn på et ekstra godt æg 🥚 ♥ Stort tillykke med Chefen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Det er så vildt, hvad vores kroppe kan fortælle os! Jeg har tænkt præcis det samme mht ægget, haha:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • J.

    Ahmen kæmpe tillykke til jer! Jeg glæder mig sådan til at følge med og høre om dine erfaringer med to børn i den alder. Jeg har selv en pige på 5 mdr og er allerede klar til nr. 2, men min mand mener vi liiiiiiiige skal vente lidt (læs: laaang tid). Vores lille pige kom også i første forsøg, så skal nok ikke bare “se hvad der sker” og lade skæbnen afgøre det.. endnu i hvert fald 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er alligevel friskt at spørge folk om sådan noget, synes jeg 🙂 Tillykke herfra ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg hyggede med en venindes baby i weekenden og blev vanvittigt skruk! …indtil jeg kom i tanke om min datters kolik, så var den kureret 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Melanie

    Ejjj nu får jeg også helt lyst til at lave en mere. Min datter er 14 måneder, og jeg hør mig også mange mange tanker. Nyder dog også lige pt at hun sover helt fantastisk, så vi venter nok til efter sommerferien, men det er jo også lige straks, gisp !

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elise R.

    Hihi “shit yes shit yes”… var ca samme reaktion jeg havde 😅 den reaktion fortalte jeg først om til min mand igår (jeg er nu 28 uger gravid). Han grinede godt nok lidt af mig 🤣
    Endnu engang stort tillykke 💕

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

[DIY VIDEO] - et par idéer til at organisere med upcycling..