Gravid-dagbog: den første måned.. – ACIE
Bolig: påskepynt og lidt forårsklargøring af havetrappen..

Gravid-dagbog: den første måned..

Sidst jeg var gravid, lavede jeg en lille føljeton med tanker fra graviditetsboblen, som I var mange der satte stor pris på, så den succes vil jeg tillade mig at gentage… Sidst gjorde jeg det ‘trimester for trimester’, men det blev liiidt langt, så jeg tror jeg vil splitte det lidt mere op denne gang, for at gøre det lidt mere læsevenligt… Og idag vil jeg starte med den første måned –  eller det er jo skørt, men i 1. måned ved man jo slet ikke at man er gravid, så derfor hopper jeg altså direkte til 2. måned og kalder den ‘første’.. Jeg håber I forstår!;)

Det tænkte jeg….

Som fortalt, så blev vi lidt overraskede, over at det skulle gå så hurtigt at lave nr 2 – og det prægede klart de første måneder.. Da jeg blev gravid med Elise, havde Skjorten helt styr på hvornår jeg testede og da den første forsigtige skyggestreg viste sig, meddelte jeg at “jeg tror altså den er der”..

Sådan var det ikke helt denne gang. Han havde set en tissepind ligge på badeværelset et par dage tidligere (mens de stadig var meget meget negative) og havde spurgt ‘om der var noget vi skulle snakke om’. Nej nej, bedyrede jeg. Ingenting at rapportere. Og så tænkte han nok ikke så meget mere over det..

Og da jeg så selv konstaterede en lille streg, skulle den lige lande. Kunne det virkelig passe? Skæbnen ville det naturligvis ikke anderledes, end at Skjorten netop i de dage fik raget en solid omgang omgangssyge til sig, og derfor blev sendt i sygeisolation i gæsteværelset i kælderen.. Og mens han altså lå dernede, så tissede jeg på nogle flere pinde og budskabet var ikke til at være i tvivl om.

Og den skulle, som sagt, lige lande. Jeg gik rundt med en tissepind i min frakkelomme en eftermiddag, jeg var ude og rulle med Elise i vognen. Måtte flere gange hive den op af foret og tjekke om den virkelig var god nok. Om der stadig var to streger. Men jo. Og nu måtte jeg nok hellere få sagt noget til Skjorten, der stadig lå syg i kælderen…

Da vi nåede til Lille Juleaften og jeg havde gået rundt og holdt på den bette hemmelighed i hele 4 dage (… jeg tænkte, at forudsætningerne for positiv reaktion trods alt ville være størst, hvis jeg lige lod ham ørle færdig først. Eller. Selvfølgelig ville reaktionen være positiv, men jeg tænkte at han nok ville blive ligeså overvældet som jeg selv. Og overvældelse og opkast går dårligt hånd i hånd. Ihvertfald for mig), blev han endelig frisk.

Men da havde jeg ventet så længe, at jeg alligevel tænkte, at jeg godt lige kunne holde den til juleaften. Så det gjorde jeg. Og det er ikke fordi jeg pakkede pinden pænt ind eller iøvrigt gjorde et stort nummer ud af det, men det virkede som en fin dag at fortælle, at jeg altså havde en ekstra lille gave til ham.. Og han blev glad. Og slet ikke spor overvældet. Det var kun mit kvinde-hovede, der gik kortvarigt i baglås;)

Det bekymrede mig…

På en eller anden måde følte jeg, at det var gået for let. Så for at der skulle blive balance i regnskabet, måtte noget andet gå galt. Den følelse kan jeg stadig gå med. Derfor blev jeg scannet ret mange gange i starten – jeg turde simpelthen ikke lande i, at alt var ok.

Sådan havde jeg det…

Jeg blev mega hurtigt ramt af giga-kvalme og fra uge 7-11 kunne jeg dårligt komme ud af sengen. Jeg lignede en død kat og havde det på ca. samme måde. Månedens absolutte lavpunkt var, da jeg var nødt til at kaste op ude på Fisketorvet, da disse billeder blev taget. De er fanme også dårlige, haha.

Det googlede jeg…

  • … Gravid chance måned for måned
  • … SA risiko uge for uge
  • … Hvad er pseudotvillinger
  • … Erfaringer med 2 år mellem søskende
  • … Den bedste søskendevogn

Det cravede jeg…

Danskvand med citrus, primært. Kiwi, citrusfrugter, svømmehal, solskin og lys, acai-bowls og sjældne gange en Bao med kylling fra LêLê. Så weird.

 

6 kommentarer

  • AS

    Vil du ikke fortælle om hvor hurtigt det gik?
    Jeg er 28, vi har prøvet siden december, og vi troede det ville gå hurtigere. Det er den første.
    Føler mig meget “fortabt” mht. ægløsning, cyklus osv. Bruger dog Clue app.

    Vil I ikke dele jeres erfaringer?

    Tak <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Hej AS,

      Åh jamen, jeg er sådan en enormt irriterende type, der siden slutningen af mine tyvere har haft en cyklus der var så stabil, at man nærmest kunne sætte et ur efter den, og det har hjulpet os meget på vej.

      Jeg vil så nødigt, at du sammenligner dig med mig (eller andre), for vores kroppe er så hamrende forskellige.

      Det tog 4 cyklusser at lave Elise (med en tidlig abort undervejs) og 1 cyklus at lave frøet i maven nu. Udover Clue, har jeg også haft glæde af ægløsningstests og den go’e gammeldaws med at holde øje med sneglesporet i trussen – sidstnævnte, er næsten det mest effektive, for vores kroppe afslører virkelig meget.

      Hvis du iøvrigt har brug for at ‘spejle’ dig i nogen, så vil jeg anbefale, at du læser med hos Emily – hun er den mest ‘krops-kloge’ jeg kender, og hun har selv gjort sig nogle erfaringer i fht det med at blive gravid.

      klem

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Jeg troede heller ikke på det var ægte i laaaang tid af min graviditet. Der gik faktisk flere måneder hvor jeg ikke rigtig troede på der var noget derinde, selvom bulen voksede. Jeg havde en følelse af at jeg skulle se barnet før jeg troede på det. Altså se det efter fødslen og ikke bare til scanning 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg er for nylig begyndt at læse din blog fast, og jeg elsker simpelthen når der kommer nye indlæg! Det virker så fint, gennemarbejdet og du virker så sympatisk og sød. Det er bare en fryd at følge med herinde! Og tillykke med graviditeten 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det har nok passet med jeg har testet positiv en måneds tid efter dig og jeg havde det på samme måde, som du skriver under det bekymrede mig. Det var sgu for nemt. Hvem i al verden kan blive gravid i 1./2. cyklus 3 børn i træk! Det måtte simpelthen være for godt til at være sandt. Så først tænkte jeg, at jeg nok ikke ville få noget hjerteblink at se til den tidligere scanning. Derefter bildte jeg mig selv ind, at så måtte jeg selvfølgelig få højrisiko for downs. Det skete heller ikke. Nu har jeg besluttet mig for jeg ikke gider spilde min tid på bekymringer. Det er simpelthen for sygt som ens sind kan manipulere en til at blive så overbevist om noget er galt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Siff

    Jeg er gravid med vores første og ligesom dig tænkte jeg også ‘noget må gå galt’, for det lykkedes i første hug… Så en tidlig scanning var det eneste der kunne give mig ro, selvom sådan nogle scanninger på det tidspunkt kun er øjebliksbilleder. Men jeg kan virkelig godt forstå dig! Men bliver lidt lamslået, fordi man forventer det bliver en kamp.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bolig: påskepynt og lidt forårsklargøring af havetrappen..