Du læser nu
.. Det er dyrt at være voksen..

.. Det er dyrt at være voksen..

Annonce for Eovendo

Ikke mindst hvis man både har erhvervet sig hus og, snart, adskillige børn.

Jeg tænkte ellers, at vi havde taget alle de store investeringer, da vi ventede Elise. Og det havde vi for så vidt også. Så valgte vi (.. så meget som man nu vælger den slags selv), bare at få børn, så tæt på hinanden, at vi er nødt til at anskaffe os søskende-varianter og, tilmed, dubletter af nogle af tingene.

Og så er der selvfølgelig de ting, vi er blevet ‘klogere på’. De ting vi erfarede at vi havde gjort forkert i første omgang. Fx babyalarm.

Lige nu går jeg og overvejer, om vi behøver to høj-stole eller om Elise kan rykke over i en anden børnestol (vi nogen stående fra Ikea, som vi har brugt til min nevø og niece), når lillebror kommer og overtager hendes stol. Lige nu er det jo virkelig nice, at hun selv kan klatre ind og ud af sin stol, og hun sidder virkelig godt i den. Men man gider jo ikke købe en ekstra, hvis hun kun bliver siddende i den i et par måneder endnu. Jeg ser tiden an.

Anyhow. Det var egentlig ikke dét det skulle handle om. Eller. Så alligevel.

Da jeg (… vi?) var barn, var det meget populært med forbrugsforeningskort. Jeg kan huske, at mine forældre brugte deres LIC-kort til at betale rejser. Og cykler. Og den slags ‘større’ investeringer. LIC som i Lærernes IndkøbsCentral, som altså ikke findes mere. Min mor var nemlig skolelærer once upon a time…

Og jeg troede egentlig at den slags var passé. Omend jeg nu stadig har et Coop-kort (.. som faktisk er mine forældres og som min far, engang han havde lånt min bil, pludselig havde sneget i min nøglering “hvis nu jeg alligevel var en i Coop-forretning”). Til hans forsvar skal det siges, at det engang kom til sin ret, da vi var på sommerhustur på Langeland med nogle venner og der var medlemstilbud på øl;)

Og nu, hvor jeg er blevet ægte voksen og igen og igen må konstatere at ‘jeg er min mor’, så har jeg altså fået mig et forbrugsforeningskort. Anno 2019. Det er digitalt og er slet ikke noget kort – tilgengæld har jeg fået mig en brugerprofil på Eovendo. Det var Frede-Fynbo, der introducerede mig for det og nu har jeg brugt det et par gange. Det fungerer helt som vores barndoms forbrugsforeningskort – man får et par % tilbage af de penge man bruger i udvalgte forretninger.

Jeg har brugt det et par gange – bla hos Pixizoo på børnestuff (… voksiplade og babyalarmer), på VidaXL på et haveskur (#voksenpoint) og på Wupti på den der haverutschebane. De lidt større investeringer. Og så bliver det da til et par 100kr man får retur i såkaldt ‘cashback’, som bliver sat direkte ind på min Paypal-konto, når returperioden er udløbet…. Og det kan man jo ligeså godt tage med, når nu man er igang…

Måske nogen af jer, står foran at skulle købe enten barnevogn eller autostol eller andet af den slags, der gør ondt i lommerne, og så kunne man jo lige regne på, om det ikke kunne betale sig at bruge Eovendo på Pixizoo…. Eller hvis man skal have ny vaskemaskine eller ovn (that would be me) på Wupti.

Jeg oprettede mig med min Facebook-profil (men det skal man ikke, jeg er bare doven) og det tog ca. ingen tid.

Jeg skulle lige forstå det der med, at jeg ikke kunne se løbende, hvad jeg har optjent, men kun hvad jeg har fået udbetalt – men ok, så er det sådan en slags glædelig surprise, der kommer nu og da, og som nævnt, så er det jo ikke fordi man bliver rig, men blot et par % rabat på de køb man alligevel foretager… Og I kan altså oprette en profil her (.. helt gratis – just to be clear).

 

 Kommentarer (5)
  • Hm min barselshjerne er lidt forvirret. Det er ikke det rigtige forbrugsforeningen kort du taler om vel? Synes ikke jeg har set man kunne få det digitalt? 🤔 bruger kortet i stor stil til at betale for dagligvarer, benzin og ja de større indkøb du nævner 🙈 dyrt med næsten pseudo tvillinger!

  • Hej 🙂 Hvilken babyalarm har I købt, og hvorfor har I valgt den? Står nemlig og skal købe ny og kunne godt bruge nogle anbefalinger 🙂

    • Hej Anja

      Vi har valgt en Neonate 5800 ud fra det kriterie, at den skulle holde batteri ca for evigt.

      klem

  • Uha ja det er dyrt at være voksen og få børn og alt det vi så skal købe 🙂
    Jeg har også Eovende, LIC (som ikke kan bruges mere) FB kort osv. Alle små % rundt om tæller jo med og penge sparet er penge vi kan bruge til endnu flere køb 🙂
    En smuk dag ønskes du herfra 🙂

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top