En lille follow-up på sidste uges indlæg om min nye laser-ven (aka Philips Lumea Prestige), der kan efterlade stængerne bløde og sommerklar må være på sin plads, for I var flere, der havde spørgsmål. Jeg har forsøgt at svare (efter bedste evne, men er jo langt fra ekspert) nedenfor. De ting jeg ikke kan svare på, har jeg sendt videre i systemet og håber, at kunne vende retur med inden længe.
- Hvis du har lidelser som hudcancer, epilepsi, karsygdomme, immunundertrykkende sygdomme, skadet hud eller hudallergi over for lys. Hvad er årsagen til det? Hmm.. Her er jeg ikke ekspert, men fælles for alle ovenævnte er vel at de medfører en grad af overfølsomhed for kraftigt/stærkt lys. Jeg antager (med streg under antager) at det derfor. Har sendt spørgsmålet videre dog:)
- Ligeledes står der, at man ikke må bruge den, hvis man har opholdt sig i solen. Hvorfor? Laseren reagerer med det stof der hedder melanin – det er både dét der er i vores hår, men også det der er i huden, når vi bliver brune. Man skal derfor være lidt forsigtig, når man fået mørkere hudfarve og skal vente to dage efter man har været i solen med at bruge den (og så prøve sig frem fra laveste lysstyrke).
- Hvad gør de ekstra filtre, som der er på til ansigt og bikinilinje på nogle af modellerne? Jeg er ikke helt sikker. Det jeg har kunnet læse mig frem til er at den til ansigtet er med et særligt UV-filter, der gør den mere ‘sikker’ at bruge på den sarte ansigtshud. Den til bikini-linjen skulle omvendt være ‘specialized’ til dette område. Glassets farve er også forskelligt, så en eller anden forskel er der på filtrene:)
- Ved du, om det er muligt at afprøve den et sted, inden man kaster sig ud i et evt. køb? Det er jo ikke en hel billig beautydims at klikke hjem. Nej, det ved jeg desværre ikke. Har sendt spørgsmålet videre! 🙂
- Står der noget i din indlægningsseddel, eller ved du tilfældigvis, hvor lang tid, der skal gå fra, man er blevet vokset til maskinen kan benyttes? Det er vist individuelt. Dit hår skal være vokset helt ud siden sidste voksning inden du kan bruge den (og så skal du så shave inden brug).
- Nu spørger jeg lige ud. Kan man bruge den til brazilian? Eller bliver det for ømt dernede? Mit gæt ville være ja – jeg kan ikke forestille mig at man ikke kan. Men det er ikke for de sarte (… stadig bedre end voks. Og laser på klinik. By far).
For min egen del fortsætter jeg ufortrødent – jeg kan mærke en klar reduktion i pelsen på benene, og når nu jeg går i bad i fitness-centret de fleste dage om ugen (og derfor ikke lige kan stå og barbere ben) er det altså enormt praktisk, at der er styr på projektet på anden vis. Og som tidligere nævnt er det kun et hyggeligt indslag i min weekend-rutine med lidt ekstra ‘me-time’.. I sidste weekend sad jeg og hørte Podcasts, men jeg fik det ordnet søndag eftermiddag i en solplet i stuen.. Zap zap zap. Helt hyggeligt og enormt afslappende:)
Og så til det sjove. Jeg har nemlig en Phillips Lumea Prestige til én af jer. For at vinde skal I smide et par ord om, hvordan I husker at proritere jer selv og noget “mig tid”. Sådan nogle travle damer som os, har vist godt af al den inspiration vi kan suge fra hinanden. Jeg finder en vinder i næste weekend! KONKURRENCEN ER AFSLUTTET OG VINDEREN HAR FÅET DIREKTE BESKED! 🙂
Indlægget er udgivet i samarbejde med Phillips Lumea