Det her er en rigtig efterårsfavorit hjemme hos os, og selvom jeg egentlig har delt opskriften før, vil jeg alligevel tillade mig at dele den igen – for når mørke dage flankeres af regn og rusk, må der altså lidt comfort food til… Og hér er den her sag altså meget svær at slå. Jeg er klar over, at det ikke er en rocket-science opskrift, men tilgengæld ret perfekt hverdagsmad. Med bacon på toppen;)
Jeg kan godt lide suppen rustik og fyldig, og med lidt knas på toppen i form af friske forårsløg, kalkunbacon og nogle hjemmelavede kartoffel-chips – en skøn symfoni af konsistenser og rig på smag. Mhhmmm. Opskriften får I her:
Opskrift – kartoffel/porre-suppe
- 50g smør
- 2 porre i skiver
- 500g kartofler i små tern
- 1 løg
- 9 dl hønsebouillon
- salt og peber
- Lidt chili
- ½ dl fløde
- 1 dl mælk
- 1 bundt forårsløg
- 1 pakke kalkunbacon
Skræl kartoflerne og skær dem i tern. Læg en enkelt lille kartoffel til side til garniture. Skær porre og løg i ca 2 cm tykke skiver. “Rist” det hele af i smørret i en stor gryde i ca 5 minutter. Tilsæt bouillonen og lad det simre i ca. 10-15 minutter under låg. Når grøntsagerne er kogt møre blendes de med en stavblender (for det mere rustikke resultat) eller i en blender (for et mere glat resultat). Tilsæt herefter fløde, mælk og smag til med salt, (rigeligt friskværnet) peber og et drys chili for at give lidt varme.
Som garniture snittes et bundt forårsløg og kalkunbaconen ristes af på en pande. Den tiloversblevne kartoffel snittes i papirstynde skiver, der lige får lov til at ligge på et stykke køkkenrulle for at komme af med den værste fugt. De friteres derefter på en pande i olie og drypper igen af på køkkenrullen når de er blevet sprøde og gyldne. Suppen serveres rygende varm og evt med et stykke godt grøft brød til<3
Perfect soup for this time of the year!
xx from Bavaria/Germany, Rena
http://www.dressedwithsoul.com