Hvem: Kia Ellegaard, 31 og på barsel med Cornelia
Jeg kender hende fra:… way back when – men vi blev rigtigt veninder efter Kia i en periode var account manager på ét af de bureauer, som jeg brugte i forbindelse med job.
Hvorfor 7 hurtige: Fordi Kia aldrig har været bleg for at ‘tell it like it is’ – hverken da hun i sin tid bloggede eller nu på hendes Instagram (@Kiaellegaard).. Jeg har derfor rådført mig en del med Kia’s no-bullshit babyadvice i løbet af min graviditet.
Hej Kia. Tak fordi du gider svare på 7 hurtige – hvordan har dig og Cornelia det? Det var da så lidt! Tak fordi du spørger.. Vi har det mega godt! Cornelia er en dygtig sovebaby og mega glad og sjov, når hun er vågen. Så vi har som regel en fest. Vi havde en hård start med sygdom om ammeproblemer de første 6 uger, så det er så dejligt at alt endelig spiller for os. Jeg sætter virkelig pris på at være en rask og glad mor for min datter, nu hvor jeg har prøvet det modsatte.
Fedt, det er jeg glad for at høre. Hvad har egentlig været det allervildeste ved at blive mor? Jamen, det lyder altså super kliché (og jeg hader klichéer), men det er den dér følelse af ubetinget kærlighed til et lille menneske. Jeg kan slet ikke være i mig selv over hvor sjovt og sødt mit barn er og jeg vil seriøst KUN være sammen med hende. Jeg har aldrig helt forstået de mødre, der gik all in på deres babyer i flere år, men det forstår jeg så nu. Jeg havde en naiv tanke om, at min baby skulle være en forlængelse af mig og hendes far, men at vores liv skulle være som før.. “man skal jo også have et liv efter baby..” HAHA! Jeg var så pisseklog, inden jeg fik barn..
Nu er jeg jo lige selv blevet mor – hvad er dit aller-allerbedste råd til nybagte mødre derude? Mit bedste råd er: DU ved bedst! Du er et oplyst og dannet menneske og de valg, du tager for din familie og dit barn er det bedste! Ikke sammenligne dig med andre eller høre på folks ofte dumme tips og råd, der jo tager udgangspunkt i deres barn og deres situation. Alle babyer og forældre er forskellige med forskellige udgangspunkter og forskellige personligheder. I sidste ende, skal du mærke efter og tage beslutninger på baggrund af din mavefornemmelse. Det er dig, der er sammen med dit barn 24-7, der findes ingen bedre end dig (og den anden forældre, selvfølgelig). Det er en erkendelse, jeg selv nåede til, efter at have kæmpet med skam og skyld over et forfærdeligt ammeforløb. 90% af min skam gik på, hvad samfundet ville tænke om, at vi endte med ikke at amme og havde et flaskebarn. Men det var bedst! Og jeg er så glad for min beslutning i dag.
Copy that, tak! Og hvis du nu skulle vælge én ting, som du og Cornelia ikke havde klaret jeg igennem dem første tid uden, hvad skulle det så være? Jeg har givet dig tippet før, så nu får dine læsere det også! Slyngevugge! Har reddet mange lure, nu hvor hun er ældre og i starten, da hun var spæd, var det en direkte lifesaver. Men det vigtigste er næsten placeringen af den. Vi har en krog i stuen, lige over sofaen, så kan man sidde/ligge ned, mens man vugger. Ligeledes har vi en krog i vores soveværelse, lige ved vores seng, igen, så man kan ligge ned og vugge. Ser ofte folk, der har vuggerne hængende de mærkeligste steder, hvor de er nødt til at have en lang snor, så de kan ligge ned og vugge langt fra.. hvorfor ikke bare hænge den, hvor man kan nå den? Baby sætter også pris på, man er tæt på og vuggen skal jo ikke hænge der forever..
Og for, at det hele ikke skal handle om mommylife – det sidste år har været rimelig wild i Kia-land. Hvad skal der ske det næste år? Bliver det ligeså wild? Haha, ja, det har været ret crazy på den gode måde! I starten af 2018 starter min unge ægtemand endelig i fuldtidsjob efter lang elevtid og jeg skal færdiggøre min barsel til foråret og ud og have mig et nyt job. Jeg ved slet ikke, hvad jeg vil lige nu, så det er lidt spændende hvad jeg ender med. Mine prioriteter har ændret sig en del efter jeg har fået Cornelia i mit liv. Så går og overvejer om jeg skal droppe den kreative bureaubranche og bruge min læreruddannelse.. Hmmm..
Nå ja, så går vi og sparer op til et lille hus, gerne med indflytning i løbet af sommeren. Så lidt vildt bliver det kommende år da!
Okay, det lyder virkelig spændende! Og overraskende egentlig – det glæder jeg mig til at følge dig i… On another note – du er også altid god til at gå ud – har du været nogen nice steder og spise noget nice mad og drikke noget nice vin lately? Jeg har brug for at være lidt imaginært buzzed gennem andre, så do share. Det er ikke meget, jeg har været ude alene, men de gange jeg har været, har jeg spist ost og pølse og drukket god vin med venner på Vinhanen på Vesterbro. Det er mit favorit hangout-sted, hvis man ikke skal danse og hvis man ikke gider de helt brune værtshuse. Derudover så har jeg drukket en del vin hjemme eller hos venner og familie. Mit behov for at gå ud er blevet sat lidt på standby, kan man sige. Og det er skønt! Nyder det! Et kæmpe plus: min hud har aldrig været pænere. Ingen drukbumser og dårlig mad-udbrud.. haha.
Og allersidst- én til weekenden; du har alle dage været til grand master of playlists. Hvad kører på repeat hos dig for tiden? Det er længe siden, jeg har lavet mig en playlist, men hører ret meget musik. Lige pt. hører jeg Benals nye album. Deruodver har jeg genfundet min kærlighed til Karl William igen også hører jeg som vanligt en del fløde r’n’b, lige pt. er den unge kvindelige sangerinde, SZA, mit absolut favorit-fløde. Til bonusinfo, kan jeg fortælle at jeg hører en del Åh Abe-albums.. Cornelia elsker når vi synger og der er så mange børnesange, jeg skal have genopfrisket.. #mommylife
Haha, det lyder hyggeligt. Jeg elsker at Cornelia får lige dele Drake og Åh Abe – og må selv lige få støvet børnesangene lidt af… Gisp. Anyways – rigtig god weekend og tak for snakken <3
Kia er en sej mor – og hendes datter ser mega skøn ud! Det er i det hele taget bare en smule sejt at være mor, vi kan så meget 🙂
Kh en mor der selv måtte droppe amningen efter tre måneder, og som i den grad har haft behov for nogen at spejle sig i!
Det er det bedste raad til en nybagt mor! Tak for det og for at faa bekraeftet, at ‘mor ved bedst’ 🙂
Skønne mor/barn billeder!
Vinhanen er hermed skrevet bag øret til næste Kbh tur.
– A
Such a stylish mom!
xx from Bavaria/Germany, Rena
http://www.dressedwithsoul.com