Jeg har været lidt en snegl til at få vist jer vores spisestue, men jeg nåede ikke at tage billederne inden Cornichonen landede og pludselig gik tiden.
I er rigtigt mange, der har spurgt ind til vores spisebord – vi har i lang tid drømt om et stort plankebord i egeplanker, men den slags kommer gerne med en prislap, der (ovenpå huskøb, flytteudgifter, håndværker-regninger og øvrige møbelindkøb) altså oversteg vores nuværende budget for et spisebord… Og så måtte man jo tænke kreativt.
Pladen er, således, tyvstjålet fra det her IKEA-bord – toplaget er i massiv eg, og vi vil derfor kunne både slibe og overflade behandle det, hvis vi skulle få lyst. Jeg leger lidt med tanken om at give den en omgang drivtømmer-olie, men Skjorten er ikke helt overbevist…. endnu 😉
Bordbukkene er fra HAY og dem har vi købt på Moodings, omend for ret lang tid siden – jeg synes det gør en kæmpe forskel for udtrykket, at få fjernet bordets oprindelige og enormt massive stel, og skifte det ud med de lette Loop Stand.
Vores spisebordsstole er også fra Hay og også købt hos Moodings – vi havde én i forvejen (som I kan se på det her flashback), og synes den ramte plet både hvad angår æstetik og komfort. Begge dele er sindssygt vigtigt for lige spisebordsstole, synes vi. Vi drømmer om mange gode aftener med venner omkring bordet hér, og så duer det ikke, at folk ikke sidder godt. Det synes vi virkelig man gør i denne – og så er den også pæn. På de her billeder er vi faktisk én short, men den er sidenhen blevet udskiftet, så vi nu har 6 matchende spisebordsstole – det føles meget voksent og meget pænt 😉
Én eller anden dag drømmer vi om at udskifte dem med Wegners Y-stol i sort/sort, men når man skal have 6 eller 8 stk, så bliver det pludselig en virkelig dyr drøm, så indtil videre er vi altså godt tilfredse med disse:)
Og til sidst et lille tip, om at man netop nu kan vinde hele 3000kr at shoppe for, hvis man signer op til Moodings nyhedsbrev – værd at tage med. I kan signe op lige hér nedenfor.
Hvis jeg vandt ville jeg bruge pengene som et tilskud til DEN HER, som nok er den pæneste daybed/puf/ottoman (kært barn, mange navne) jeg n o g e n s i n d e har set. #drømmedrømme
Hej
Stadig så fin en løsning.
Går det fint med, at Hay-bukkene holder bordet?
Hilsen Ditte
Ja, det går så fint!
Sikke smart at lave bordet selv. Vi har længe kigget på bordet fra IKEA, men synes det bliver for voldsomt med det massive stel, så er helt vild med din idé! Hvordan sidder bordet fast på bukkene? Bliver det skruet fast?
Ja, vi har skruet det fast – vi har samlet det på undersiden med et par brædder på tværs, og så har vi skruet stellet fast (der er forborede huller i stellet til det). Super nemt! 🙂
Årh det er fint!
Vi er desværre lidt bundet af, at det sted vores spisebord helt naturligt kan stå, der er ikke så god plads, så vi kan kun have 80 cm bredt bord, og der er udvalget ikke ret stort. Vi endte med at bygge et selv, så fik vi det perfekte ¨bord, til de lidt dumme mål, og det er jeg også glad for!
Til gengæld har vi sildebensparket i stue og “spisestue”, det opvejer lidt de dumme mål på området, for det vil jeg jo ikke bytte med noget!
Hvad hedder den utrolig flotte farve, I har på væggen i spisestuen?
Hvor ser der hyggeligt ud i jeres spisestue 🙂 Jeg er også helt vild med jeres sorte møbel fra Ikea.
Så fint 👌🏼 Hvor er det fine vitrineskab fra?
Det er bare fra Ikea – ville smide link, men sidder lige med bebs på armen og er lidt handicappet. Skriv hvis du ikke kan finde det:-*
Hej Acie, jeg leder meget efter en grå farve til min nye lejlighed, må jeg spørge, hvad jeres flotte farve i stuen hedder og hvem producenten er? 🙂
Jeg ville ønske jeg kunne svare, men jeg ved det helt ærligt ikke – det var vores maler, der stod for det, så vi pegede bare på én af de firkanter, han havde malet på væggen :-S
Siger det igen! Så pæn spisestue 😃 vi har også lige skiftet halvt rundt i vores (køkken alrum) selvom det gamle spisebord fik lov at stå. Men nye stole og lampeskærm gør også meget. Fik godt nok knoldet rundt i det med rabatkode til brdr Friis (så kan barselshjerne her lære at drikke sin kaffe helt op!) men de var flinke og hjalp 😜🙈 nu håber man så på lidt held til det gavekort der så man kan tilføje lidt dimser 😁
Åh, det var godt de hjalp. Man kan jo ligeså godt få det hele med 😉
Hvad mon I købte?
Fine nye Eames spisestole. Og ja måtte godt nok lige sende et virtuelt skulderklap til deres kundeservice. Mailede frem og tilbage med dem et par dage, om hvorvidt stolene var “børnevenlige” kontra at det var dem vi bedst kunne lide osv 😛😁
Jeg har altså også kun gode erfaringer med dem og deres venlighed – men ok, når man køber ret dyre sager, så forventer jeg det egentlig også!
Hej! Ved du, om man kan købe bordpladen seperat – altså uden benene? Og hvad den i så fald ville koste? 🙂 Det er nemlig et super trick!
Det kan man desværre ikke – det kan man ellers tit i IKEA (også selvom det ikke umiddelbart ser sådan ud), men lige denne vare har kun én stregkode, selvom den er fordelt over 3 pakker, så der er desværre kun én pris også. Æv 🙁
Meget smuk spisestue og jeg er vild med den store grønne lampe, der lige passer til børnestolene:-)
God dag jeres vej……….
Tusind tak – det er faktisk én jeg har lavet selv. Det skrev jeg om her:
https://acie.dk/2017/07/18/diy-stor-velour-lampeskaerm/
Klem
Det ser fint ud. Uh, vi ville gerne have et nyt spisebord til vores nye køkken-alrum, så jeg krydser fingre for at jeg vinder 🙂
Det gør jeg også, søde Lika 🙂
Åh, hvor fint! #voksenindretningsgoals
Du er så sød :-*
It looks very tasteful!
xx from Bavaria/Germany, Rena
http://www.dressedwithsoul.com