Voksen-alarm: kan vi lige tale lidt om pletter?

Processed with VSCO with a5 preset Okay, det her føles enormt voksent at skrive, og hører formodentlig også til blandt ‘indlæg jeg aldrig havde troet jeg skulle skrive’, men altså… Adulting happens to the best of us, og jeg har brug for lidt gode råd – og hvem bedre, end jer til den slags?

Ser I – efter jeg er blevet mor, har jeg pludselig fået væsentligt flere pletter i mit liv. Træls pletter. Karrygule pletter. Og så behøver jeg vist ikke gå mere i detaljer;) De opstår gerne på mit barns uldbodyer. Og den er stensikker – har hun en ny på af slagsen, så går det galt. Som var der en kausal sammenhæng mellem ble-lækager og uldbodyer.

Og hver gang bliver jeg lige træt. Som i weekenden, da helt sprillans ny uldbody fra NoaNoa ikke længere var sart rosa, men karrygul. I et mistænkeligt plettet mønster. For lorte-helvede pokker.

Og hér kommer altså spørgsmålet – er der nogen, der har gode tip til at komme dem til livs? Altså på uldbodyer og andet lignende der ikke kan klare høje vasketemperaturer? Mit bedste bud so far er den her sag fra Vanish (.. også på uld, selvom det vist er lidt ureglementeret… Men hvad har man at miste, når man står der med en plettet body!?) i kombination med vask på uldprogram inden pletten når at tørre ind.. Og det fungerer oftest ret godt. Ikke perfekt. Men ret godt. NoaNoa-bodyen er overlevet med en svag antydning af en skygge, dér hvor pletten engang var.

… Jeg har bare to anker til denne metode:

1. det er ikke ret ofte, at jeg har en hel maskine uld liggende klar i venteposition til et uheld optstår (.. en hel maskine bodyer i str 62 er immervæk en del) og derfor ender jeg med at skulle vaske en halvtom maskine. Sløjt for både miljø og økonomi.

2. Om lidt skal vi på ferie, og jeg vil således ikke have adgang til en vaskemaskine hver eneste gang, vi oplever et lille uheld. Sagerne skal altså helst kunne klares enten i en håndvask eller kunne vente til næste gang jeg kommer i nærheden af en vaskemaskine…

Så ladies – byd endelig ind…. Både jer der er mødre og har konkret erfaring med denne genstridige type pletter, men også jer, der ikke er og sidder med et knaldgodt-pletfjernings tip.

Ok. Nok adulting for idag. Kan det opvejes, hvis jeg spiser Cocopops til frokost?!

 

31 kommentarer

  • Vask og ud og hænge i solen, med pletten udad. Virker også i gråvejr og ud af vinduet på .3. sal 😀 beste morråd jeg nogensinde har fået 🤣💩

  • Tak for super gode indlæg og tanker fra hverdagen med baby og alt andet du deler. Har selv en baby på ca. Samme alder. Har du mon lavet et indlæg om mødet led søvnkonsulenten. Kunne være spændende at høre mere. Jeg har selv lign. Udfordringer 😄

  • Min bebs sked igennem HVER gang, op ad ryggen (mon hendes numsehul er J-formet??). Så jeg har lidt træning i det, og har aldrig brugt vaskemaskine til det, da vi bor i lejlighed med vaskekælder #notgonnahappen. Grunden til at hun ikke skider igennem mere er det guddommelige råd jeg selv fik engang: en kvart (på langs) skumklud i toppen af bleen, som en slags skidebarriere! It woooorks! Nå, men metoden: hurtigst muligt skylles alt det oliede lort af i lunkent vand, spray remas pletfjerner på (ingen parfume – blev så træt af vanish’ stank), lad det ligge i et sted mellem 5-30 min, måske tilfør lidt mere løbende. Gnub og skyl af. Bum. Når det er virkelig porøst uld ala Wheat skal man skynde sig så det ikke skal ligge for længe og man skal ikke gnubbe for meget, men de tykkere kvaliteter ala Noa Noa kan sagtens klare det. God fornøjelse 😉

  • Opvaskemiddel har virket nærmest hver eneste plet.. Har dog ikke så mange erfaringer med om det kan tage karrygule pletter på uld

  • Sollys!! Måske et lidt skønt trick her om vinteren 🙂 men sol blegner selv de værste pletter. Både før og efter vask 🙂

  • Altså det lyder tosset men vi bruger følge de metode til st bekæmpe karrygule babypletter: direkte i håndvasken, kold vand og rigeligt med håndsæbe, der gnides godt ind med knofedt. Derefter skylle skylle skylle indtil pletten er mere eller mindre væk. Og så en tur i vaskemaskinen, når vi har en bunke 🙂

  • Hej acie. Vil bare lige sige, at hvis I har en nyere vaskemaskine behøver du ikke være lige så bekymret for miljøet, da de er rigtig gode til at registrere mængden af vasketøj og yder derefter. Men det er selvfølgelig altid bedre at fylde op end ikke – men meget dårlig samvittighed behøver du ikke have 🙂

  • Dette virker HVER gang: skyld bodyen i vann til det meste er skyllet av. Så, her kommer triksene! Hell kokende vann over bodyen (hvis dere har to servanter: legg bodyen i vasken og ha på det varmeste vannet). Ikke rør bodyen! Ullet tåler kokende vann hvis det får ligge stille. Så, når du har tid: skrubb flekken med et såpestykke helt til det får bort. Så kan du vaske på ullvask 🙂 flekkene går alltid HELT bort! Så: kokende vann og såpestykke og du er reddet 🙂

  • Galdesæbe (helst i fast form) er 100% naturlig pletfjerner til uld. Fugt pletten, gnid ind galdesæbe, lad ligge i 10 min før du vasker på almindelig uldvask. Tag pletten så hurtig du kan. Eneste problem er at galdesæbe i fast form er svært at finde i København! Sidst jeg købte var på naturpoteket på chrhavn, men var der inde for et par uger siden hvor de ikke havde fundet ny leverandør. Så hvis du finder en, del endelig!

  • De karrygule pletter forsvinder helt af sig selv hvis du lægger bodyen udenfor i solen en halv dag. Så almindelig vask og så er bodyen god som ny 😉

  • Åh, hvis du vidste hvor meget vi sidder i samme båd! Jeg har fundet frem til en rutine, som for det meste virker: pletten bliver hurtigst muligt smurt ind i brun sæbe. Det skal være den faste og ikke den flydende – den virker nemlig ikke til det her. Jeg vasker det meste af og skrubber lidt med en tandbørste (til formålet, ikk? 😉 ). Når der ikke kommer mere plet af i denne omgang tager jeg en smørekniv og smører et tykt lag brun sæbe på pletten (2-3 mm lag), folder tøjet sammen, lægger i en plastikpose, og propper det i fryseren. På den måde samler jeg til bunke uden at pletterne når at tørre ind. Og så tror jeg vist nok også at fryseren gør noget godt for pletten. Det siger google i hvert fald.
    Og så får du også lige et held og lykke med på vejen. Det skal man nemlig også bruge i denne process. Hvis pletten ikke kommer af, giver jeg den endnu et lag brun sæbe og en vask mere.

  • Af bitter erfaring har jeg lært at spule tøjet med iskoldt vand (nærmest højtryksspuling) det tager som regel det værste og så ligger jeg i blød også iskoldt vandt med Vanish i pulver form – det fungere meget bedre for mig end deres gele. Er det meget slemt så kommer jeg også lidt pulver med i maskinen.

    Det gav selvfølgelig ikke så meget svar på det med uld og høje temperaturer men her vasker jeg også beskidt uld på uldprogrammet og jeg synes ikke jeg har oplevet at det ikke kom væk.

  • Sollys (selvom det kan være svært at “finde frem” pt) – det skulle tage den gule plet. Håber det hjælper – de uldbody’er er lige så skønne, som de er irriterende at skulle rengøre 🙂

  • Ja!! Hvad sker der lige for de babyer og uldbodyer?!? Det sker også altid her! En form for indvielse? 😃
    Gør bodyen våd, sulfo på pletterne og så lad den ligge i sol(lys) – det tager det karygule. Og vaskes den bagefter, evt. bare håndvask.

  • Jeg bruger moderne stofbleer og de er, for det meste, hvide indeni. Her lader vi dem hænge i sollys, hvilket virkelig effektivt tager ammebæ pletter (lækkert udtryk! 🙂 ). Så slipper du også for at fedte med alt mulig sæbe. De skal bare ligge i direkte sollys i en dags tid og så er pletterne væk:-)

  • Opvaskemiddel! Ufarvet og uparfumeret! Det er sindssygt effektivt. Gnid pletten godt ind og giv den alt fra et par timer til et døgns tid i en pose – jeg har aldrig oplevet at pletten så ikke gik af i vask ☺️ Men Hey – det meste uldtøj til børn kan sagtens tåle 40 grader og almindelig daglig vask i maskinen – har du tjekket op på det?? 😊 For så er det pludselig ikke at bøvlet, så kan det bare ryge i maskinen med alt det andet tøj 😉

    • Det kan det, men ikke sæben! Ulden mister sin blødhed og varmeregulerende evne af de enzymer der ofte er i vaskemiddel (også den helt neutrale) 🙂 men alm. vask med uldvaskemiddel!

  • Verdens bedste tip til lortepletter: ud af hænge i sollys efter vask. Solen bleger pletten! Og det virker faktisk!!! No shit 😆

  • Jeg må lige komme med et input, da jeg har ret meget erfaring med uld, men dog ikke babyer 😉 ! Brun sæbe, går ikke til uld, det ætser, tænk du kan bruge det til at afsyre møbler med (?!) – Klar/farveløs opvaskemiddel på pletten, i en tætsluttet pose- er nok det bedste råd, og kan så skyldes under rindende vand.
    Så kan jeg også fortælle lidt om uld, Uld kan godt tåle høje temperature, men ikke bevægelse, så du kan godt koge dem. MEN! De skal ligge i en gryde, hvor vandet laaaaangsomt koger op og laaangsomt køler af, altså ingen bevægelse eller temperatur skift hurtigt. Det kan også hjælpe på en plet, men dog besværligt, så kun til favoritbodyerne 😉
    En anden ting, jeg kunne næsten forestille mig at ret meget babyuld er superwash, det er meget af det vi køber, dog uden at have tjekket det? – men det vil betyde at du godt kan vaske på ihvertfald 40 grader i vaskemaskinen, om ikke andet give det et forsøg. Det betyder også at bodyerne/tøjet er mere hårdfør.
    Håber det hjalp en smule, og forresten har jeg god erfaring til “almindelige” pletter med en øko pletfjerner fra sonett, der fåes både til uld og almindelig vask 🙂
    det blev lidt langt og rodet, men håber du fik pointen :)! Rigtig god dag!

  • Ufarvet opvaskemiddel på med det samme og gnub (ja……) pletten godt, evt skyl og gentag. Vaskes med det samme eller i en plastikpose. Jeg vasker faktisk selv uldbodyer med det almindelige tøj, men bruger uldvaskemiddel. Tænker, at det tager det almindelige tøj ikke skade af, og jeg får aldrig fyldt en hel maskine kun med uld…

  • Smør pletten godt ind i ufarvet opvaskemiddel fx neutral og kommer bodyen i en plastpose og luk helt tæt. Vask det efter ca 24 timer eller når lejligheden for en vaskemaskine igen byder sig.

    • … men lad det ikke ligge for længe i posen! Jeg pakkede en vasket, våd body ud fra en pose efter et uheld i sommerhuset, og så var der groet mug på da vi kom hjem… ad.

  • Helt almindelig opvaskemiddel uden farve. Masser vand på pletten med det samme, to dråber opvaskemiddel og gnid det godt ind i pletten, skyld efter og brug eventuelt lidt vanish bagefter, hvis pletten ikke er helt væk og så i vaskemaskinen, når det passer. Det har i hvert fald virket her på forskellige pletter. 😊

  • Brun sæbe🙌 Lad det evt. virke en times tid inden du vasker, og det virker både på “friske” og indtørrede pletter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til top