Et hyggeligt weekendprojekt..

[Dyyyb koncentration – det er sværere end man skulle tro, sådan at styre et par små sprælleben]

I sidste weekend fik jeg e n d e l i g taget mig sammen til at få lavet de hånd- og fodaftryk af Cornichonens små hænder og fødder – den dårlige samvittighed har naget i måneder, for jeg synes allerede, at de er blevet så store (hænderne og fødderne, that is) og jeg ærgrer mig helt over, at jeg ikke fik det gjort, da hun var spæd.

Nuvel. Man kan jo ikke nå det hele, og bedre sent end aldrig. Vi brugte det her kit, som jeg (eller rettere Legetante Grit) tippede om, da vi snakkede om leg og læring med vand. Jeg skyndte mig selv at købe et sæt, for som sagt, så stak det liiiige direkte til den dårlige samvittighed.

Siden tog vi på ferie og så gik tiden – men i weekenden skulle det altså være, så jeg mobiliserede mand og barn og gik ellers igang med at rulle små fine cirkler ud af det modellervoks-agtige afstøbningslér.

Jeg brugte en lille skål som skabelon, så de blev helt runde, og så var det ellers bare om at få Cornichonens hænder og fødder trykket godt ned i massen.

… Ooog nu har vi altså hele 5 aftryk af hendes små lemmer, som jeg ikke aner hvad vi skal bruge til, men som mit sentimentale hjerte synes er ret hyggelige. Jeg tror ikke det er nogle vi kommer til at have stående fremme, men snarere kommer til at have liggende i en lille kasse – sammen med hendes første pasbilleder (nååårh de er søde), den lille hue hun fik på, lige da hun blev født og den slags andre små hyggelige sager, som hun så selv kan få en dag. Jeg irriterer mig stadig over, at jeg ikke fik hendes lille ankel-strimmel med hjem fra hospitalet, men den faldt altså af på barselshotellet, og jeg havde travlt med andre (og mere vigtige) ting, så jeg fik den ikke proppet i tasken og taget den med hjem…