Du læser nu
Housewifing: om buketter, der holder mere end 5 minutter..

Housewifing: om buketter, der holder mere end 5 minutter..

Forleden var jeg til en blomsterworkshop, inviteret af Eva Solo, og selvom det er ikke er dét dette indlæg skal handle om, så var det nu alligevel en slags inspiration for indeværende indlæg. Ser I – jeg er rimelig sikker på, at vi alle har vores små tips & tricks til det ene og det andet… Og mange af tingene er små ting, vi gør helt uden at være klar over, at vi egentlig gør noget smart…

Sådan er det lidt med dét vi skal snakke om nu – jeg har egentlig altid tænkt, at jeg lidt var en nærrig dovenfrans, fordi jeg – rent ud sagt – ikke orkede at ordne friske blomster hverken hver, hver anden  eller hver fjerde uge i domicilets vaser. For mig er det en luksus, at købe blomster – men også en lidt dyr fornøjelse, når man gerne vil have en buket både hér, dér og i entreen.

I en periode prøvede jeg med et blomsterabonnement, og det fungerede egentlig godt nok – jeg fik det bare ikke genoptaget, da vi flyttede og jeg iøvrigt fik hænderne fulde med Cornichon og morliv… Og så er en del af charmen, jo også det der med at lave sine egne buketter og sammensætte favorit-blomsterne på ens egen måde. For mig, ihvertfald.

Og hvad så, kan man måske tænke. Who cares. Så lad være med at have blomster i vaserne. Which is fair. Jeg synes bare det ser, så umådeligt bart ud. Kedeligt. Næsten ubeboet. Jeg er ikke så meget til stearinlys, men blomster skaber virkelig hjemlig hygge, igen – for mig…

Så istedet har jeg, helt ubevidst og af tilfælde, altså lært mig at snyde mig til de smukke buketter. Første gang man køber et bundt eucalyptus og glemmer den i vasen, så konstaterer man jo, at selv i knastør variant, gør de sig det faktisk helt glimrende som pynrt. Og der findes mere af den slags – hjemme hos os, har vi således følgende knastørre sager stående:

  • Eucaluyptus, as mentioned..
  • Hortensiaer, wow hvor de kan holde..
  • Forskellige græsser (.. ‘græsser’.. hedder det virkelig dét?) – blandt andet pampas, som er så moderne..
  • Slør
  • Sankt Hans urt
  • Tidsler

Jeg køber typisk buketterne friske (.. well doh) og blander dem med sager, som ikke så godt tåler tørring. Når de er ved at dø, smider jeg de ikke tørre-egnede ud, tømmer vasen og lader resten stå og tørre ind. Ingen større videnskab med andre ord.

Og hermed er mit lidt dovne, men smarte, tip, altså givet videre – og dét får mig til at tænke på min gamle gymnasielærer, der – omend i anden sammenhæng – altid sagde: “En doven matematiker, er en god matematiker”… Kan vi mon overføre den til: “En doven housewife, er en god housewife!”. Jeg stemmer for!

 Kommentarer (3)
  • Hvad er tricket med de hortensiaer? Klipper man dem først af sin busk når farven er trukket ud her i efteråret? Har forsøgt at købe dem friske, men de bliver bare bløde og kedelige 🙁

    • Hmm – jeg har intet trick. Jeg har både haft held til at tørre mine egne fra haven samt dem jeg har købt. Jeg lader dem bare stå og visne uden yderligere indsats…

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top