Du læser nu
Opskrift: Pasta med friske trøfler…

Opskrift: Pasta med friske trøfler…

Der findes et trufflepasta-# på instagram.

Det skal man lade være med at følge, hvis man ikke gerne vil få ualmindeligt meget lyst til trøffelpasta ca. hver dag.

Men det kan jeg altså ikke. I finder det her – men må følge på eget ansvar 😉

Og da den lange spurgte mig, hvad jeg havde allermest lyst til at spise på min fødseldag, var det ikke svært at finde på. Trøffelpasta, tak.

Og sådan blev det. Også inspireret af at jeg havde set et skilt med, at de havde trøfler i det lokale supermarked, da jeg skulle ned og hente en pakke i deres kiosk.

Og det smager lige så godt, som det er simpelt at lave. Der er tre ting, der skal til. God pasta, god parmesan og.. well.. trøfler. Sidstnævnte er vist givet:)

Vi brugte 2 sorte vintertrøfler fra Australien og 1 hvid sommertrøffel fra Kroatien. Det var dét de havde, og det er egentlig en meget god blanding…

Opskriften får I derudover nedenfor.

Opskrift – trøffelpasta

Ingredienser:

  • 500 g spaghetti eller linguini
  • 100g smør
  • 2 æggeblommer
  • 2 dl pastavand
  • Frisk trøffel
  • 200 g parmesan, fintrevet
  • Salt
  • Friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

  1. Kog pastaen i rigeligt vand
  2. Smelt imens smørret i en kasserolle
  3. Rør parmesan i og dernæst æggeblommer – pas på det ikke bliver til røræg
  4. Hæld kogevandet fra pastaen og gem 2 dl 
  5. Tilsæt pastavandet, lidt efter lidt, til ægge/oste-massen
  6. Smag til med salt og peber
  7. Vend pastaen i æggemassen og anret på tallerken.
  8. Riv trøffel over – vi brugte et mandolinjern.

Et voila! Meget enkelt at lave, meget lækkert. Synes jeg ihvertfald, omend jeg godt ved at trøfler kan dele vandende, fordi de kan være lidt dominerende i smagen. Men altså. Jeg elsker det. Hvad siger I – er trøfler dømt inde eller ude i jeres bog?

 Kommentarer (4)

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top