Så skiftede vejret, hva’!? Fra smukt vejr med skiferie-vibes til…. well.. klassisk februar som vi kender det.
Tåget, vådt og gråt. Og 5 grader, der stadig føles iskolde, men som trods alt er 10 grader tættere på foråret end de -5 det har været de sidste par uger.
Og det er jo sådan man må se på det.
Foråret er på vej. Uundgåeligt, og tak Gud for det. Snart kan vi pakke dynejakkerne og vinterstøvlerne væk og kan istedet hellige os bare ankler, ballerinaer og små smarte jakker. Herligt!
Og hér er altså lidt af den ‘vibe’ jeg lader mig garderobe-inspirere af for tiden. Lag, skjorter, veste. Og gode jeans. Altid gode jeans.
Listen indeholder reklamelinks
- Fin lyseblå skjorte med god krave, der også vil være god under en strik eller vest med v-hals for lidt mere varme.
- Ét af de bedste bud på en vest jeg har set, og der er ellers mange derude. Den her er i en lækker cashmereblanding (og jeg tænker iøvrigt at sådan en vest er god under en blazer på kontoret, fordi man ikke få problemer med ærmer der jamler (possibly it selv-opfundet ord i min familie? Mads siger, at det ikke er et ord. Jeg er vokset op med det. Giver det mening?).
- Jeg bliver forfulgt af den her pæne pæne vest fra H&M og jeg har sådan lyst til at købe den, men jeg er i tvivl om den vil tilføre min garderobe noget nyt, for jeg har jo et par gode veste fra Blaire hængende i forvejen, som jeg er meget glad for.
- Vildt pæn og lækker frakke. Elsker snittet, elsker farven.
- Jeg faldt over de her jeans for et par uger siden og synes vasken er så vildt pæn. Nu prøver jeg, selvom jeg normalt sværger til dem fra H&M.
- Endnu en god skjorte.
- Og pæne lyse slacks – med stretch. Det er I flere, der har skrevet og efterlyst, og det her synes jeg er et drøn godt bud. Super gode basis-bukser!
.. Og en enkelt ting, som ikke kom med på collagen, men den her trøje i uldblanding synes jeg ligner et bud på en rigtigt god basis-sag, som jeg er ret fristet af (modellen har den på til de her jeans – det var sådan jeg fik øje på den. Pænt ik?).
Jo. Det er ‘viben’ og dét jeg prøver at have i hovedet, når jeg står foran skabet om morgenen. Lag. Skjorte. Strik. Jeans. Eller slacks. Og vinterstøvler lige nu, men ballerinaer snart (… ish.. april ik?).
En reminder til mig selv (og andre, der kan have glæde af det):
… Husk altid “3-4 outfits”-reglen
… Har jeg allerede noget i garderoben, der fint kan bruges i de drømme inspirationen starter?
… Passer det overhovedet til min stil? Eller synes jeg bare det er smart (på andre)?
“jamler” giver mega meget mening, jeg plejer at sige “ylter” 😉
Tak for fint indlæg. Lidt pænt tøj og forårsfornemmelser a la tanke om let jakke og ballarinaer hjalp på humøret på en sløj og meget stille dag på hjemmekontoret.
Rigtig god weekend!