Du læser nu
August-listen: veninde-tid, fødselsdag og alt der smager af sommer…

August-listen: veninde-tid, fødselsdag og alt der smager af sommer…

Så blev det august – min yndlingsmåned – og jeg vender ferien ryggen og er klar til en ny sæson<3

Jeg har brugt de sidste uger på at tanke op på både energi, inspiration og dele-lyst…. Altså, når jeg ikke lige har stæset rundt efter to små hoveder med fart på, og overhørt mig selv sige nogle af de ting, jeg nævnte i indlægget her.

Vi har badet, drukket, spist, være i Tivoli, på Noma, i BonBonland, Knuthenborg, grillet, grinet og alt det andet der hører en sommerferie til – haft dumme diskussioner, en milliard myggestik og konflikter med threenageren. I ved. Helt almindeligt. Men her på bagkanten står nu mest bare minderne om en rigtigt dejlig ferie sammen. Os fire.

Og nu er det august. Og jeg er klar til at tage fat igen. Og til at fylde år – mere om det nedenfor.


I august vil jeg gerne:

… På loppe – den 29/8 sælger jeg og Rix ud af garderober og interiør på Gentofte Loppemarked.

… Bade. Mere. Jeg er ikke færdig for i år.

… Se mine veninder. Udover en enkelt middagsaftale (på Noma, intet mindre) med Rocco, har jeg ikke set en eneste af mine veninder hele sommeren. Savn!

… Holde weekender i sommerhuset.

… Fylde 35. Shit mand. Det er ikke helt til at forstå, når man sådan ser det sort på hvidt. I don’t mind. Jeg bliver bare lige overrasket hvert år. Jeg er jo sådan. 27. 28 måske. Men 35?! Det er jo virkeligt voksent….

… Have besøg af et udenlandsk boligmagasin til en boligreportage.

… Forsøge at holde lidt fast i ferie-følelsen. Energien. Nok utopi. Men.

 

Månedens cravings…

Alt pasta. Mere rosévin. Grillmad. Alt der smager af sommer.

 

Månedens outfit:

Jeg er klar på sensommer i jeans, blazere og ballerinaer. Og på weekender i kjolen på billederne her, som jeg har fået i gave af Rikke fordi hvid broderie anglaise (og altså reklame – men I kender mig. Jeg goddamn elsker den her kjole).

 

Månedens de-clutter:

Badeværelsesskabet på 1. sal… Og en masse tøj i forbindelse med førnævnte loppemarked:)

 

Indhold på tegnebrættet:

En god karrieresnak, sommerhus-indretning, om at have corporate fomo, opdatering på investeringerne, sensommer-garderoben og om amningen, der bare sådan.. stoppede… næsten af sig selv.

Follow my blog with Bloglovin

 Kommentarer (5)
  • Hvad..mener..du..med..amning…sådan bare stoppede ? Jeg har bakset, bakset og været på medicin og dét virker stadig ikke til at ville s t o p p e her hos mig… Jeg skuler lidt til dig, lige nu, du! Indlæg nu – tak

  • Det lyder som en skøn ferie. Det minder mig om at jeg også gerne vil prøve at holde fast i feriefølelsen. Den er virkelig rar og burde da ikke kun holdes i hævd de 14 dage om året hvor vi ferierer sammen. God huskeregel <3

  • Så bare vent til du runder de 40. Jeg tager tit mig selv i at tænke, ej, men det kan jo ikke passe, jeg er over 40. Det er jo sådan noget, voksne er ;-D

    Du har iøvrigt de yndigste børn, selvom jeg sagtens kan forestille mig, de også er nogle spillopper med fart på.

  • Sikke en dejlig liste med gode planer for august. Jeg forsøger også selv at forlænge sommerferiefølelsen, men synes godt nok at vejret spænder lidt ben for de planer 😉
    Og jeg glæder mig til alle indlæggene, som du har på tegnebrættet (omend Bloglovin ikke længere opdaterer, så jeg skal finde en ny rytme for at følge med).
    Kram og god august til dig <3

    • Jeg ved det – det er drøn irriterende. Jeg har åbnet en supportsag hos Bloglovin’ d. 19/7 og ikke hørt en klap retur siden. Har også eget webbureau på sagen, men de har også holdt ferie. Har nu åbnet ny supportsag hos Bloglovin’ og håber at de snart får kigget på det. Kh<3

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top