BOLIG – se vores smukke klassiske køkken (før/efter).. – ACIE
Beautyprodukterne jeg ikke kan leve uden..

BOLIG – se vores smukke klassiske køkken (før/efter)..


Tænk sig venner – idag er det præcis et år siden, at vi fik nøglerne til huset. Er det ikke vildt at tænke på? Tænk, hvor meget, der er sket i #SvingkærEgHOME på det år.

Og når man sådan flytter i hus er der altid tusind projekter man kan give sig i kast med – i det store og hele er vi kommet ret godt i mål, men der holder nok aldrig op med liiige at være dét, dét og dét, man gerne vil have fikset. Og så har vi da også – indrømmet – et par løse ender hér og dér.

Ét af de rum vi ikke skulle gøre det store ved var køkkenet – heldigvis, for sådan noget kan jo godt blive noooget af et projekt, og med 5 uger til termin da vi flyttede ind, havde det ikke været det sjoveste, at skulle igang med. Nej – da jeg fortalte jer allesammen om huset, nævnte jeg også “det smukke Kvänum-køkken“, for sådan et havde været på drømme-ønskelisten i mange år… Med tryk på “drømme”, for det er ingen hemmelighed, at Kvänum-køkkener ligger i den dyre ende – det er svensk håndværks-tradition af højeste kvalitet og køkkenerne kommer med en garanti på 20 år og en forventet levetid på 40 eller 50 år… En slags køkkenernes Hermès-taske kan man vel sige. Tidløst, klassiskt og håndværk af bedste kvalitet…

Så jo. Kvänum-køkkenet var et plus, da vi købte huset, som jeg også skrev i sin tid. Jeg forelskede mig i det. Vores køkken har efterhånden 10-15 år på bagen, og derfor havde det heller ikke et top-moderne udtryk, da vi flyttede ind. Men med nogle små ændringer synes jeg, at vi er kommet rigtigt langt – selvom der nu stadig er et par ting jeg godt gad ændre. I kan se et billede af køkkenet fra salgsopstillingen hér nedenfor. Pænt, nydeligt – men måske også lidt outdated?

Og nedenunder hér kan I så se, hvordan det ser ud nu (jeg har ikke en ‘ejendomsmæglerlinse’, der sådan kan skyde i vidvinkel, så I må lige danne jer et indtryk over lidt flere billeder).

Og som jeg også skrev i sidste uge, så kommer man altså virkelig langt med lidt oprydning, friske blomster (.. eller en basilikum) og lidt nyt ‘pynt’. I køkkenet har det betydet, at  vi har skiftet alle grebene til nogle i børstet messing, vi har ryddet op og forsøger ikke at have for meget stående fremme (.. det er svært!) og så har vi skiftet lamper. Et c’est tout. Men er det ikke bare blevet pænt? Og noget mere moderne i udtrykket?

.. Det er jo hedigvis dét det kan, når man sørger for at ‘grundelementerne’ er helt klassiske og tidsløse. Så er det let, at gøre det mere nutidigt med de små opfriskninger undervejs.

Der er ting, jeg er særligt vild med – den måde skufferne lukker med et blidt dump, den smukke emhætte (det troede jeg aldrig jeg skulle sige, men se den lige!), den måde lågerne føles på (det er svært at forklare – men når man kommer fra et HTH-køkken, så kan man bare mærke, at de massive trælåger er kvalitet i en helt anden liga), Quookeren der redder mig igen og igen (jeg overvejer seriøst at skrive et indlæg med 10 grunde til at alle (mødre) skal have en Quooker) og gaskomfuret, der er en drøm at lave mad på… Det er i de små detaljer, at lækkerheden ligger – og det er (for mig) en daglig glæde, at lave mad i mit smukke køkken. Mon andre har det på samme måde?

Meeen når det er sagt, så er der altså også et par (kosmetiske) ting, jeg drømmer om at ændre… Opgradere, om man vil. Jeg vil gerne have det malet i en sart lysegrå tone (det er forsåvidt ikke noget problem – hos Kvänum er alt håndmalet og man kan selv vælge præcis den farve man vil have – det er altså ikke noget med overflader, der er totalt umalbare), have fjernet fliserne bag komfuret og så drømmer jeg også om en lysere bordplade. Ideelt set hvid marmor, men alle tager sig til hovedet og sukker over hvor upraktisk det er, så snart jeg nævner det, så jeg er åben for andre forslag;)

Den er jo praktisk, den sorte bordplade.. Men jeg er også lidt træt af, at selv den mindste lille krumme ligger og skriger på den sorte baggrund. Så mja. Måske en dag:)

… Vi drømmer også om at gå ‘all the way’ i hele huset med både matchende opbevaringsløsninger (indbyggede skabe, altså – men det bliver først når vi får lavet helt om på 1. sal) og badeværelser (vi fik faktisk tegnet et badeværelse hos Kvänum inden vi lavede vores mini-makeover, men besluttede alligevel at det var et lidt for stort projekt for os lige nu… Men inspirationen er vist ikke til at tage fejl af😉 ) – men altså… Ét skridt af gangen.

15 kommentarer

  • Sissel

    Hej Acie. Jeg har virkelig lyst til at skifte grebene i vores køkken efter det her indlæg. Det ser så pænt ud med greb i messing! Må jeg spørge, hvor I har købt grebene? Vh Sissel

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Et hurtigst spørgsmål lidt ude af kontekst: har du ikke engang fortalt, at man kunne købe champagne (Moet, evt.?) med personaliserede labels? Jeg gad nemlig godt give det i bryllupsgave, og nu kan jeg ikke finde noget om det :/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lykke

    Vi skiftede til en linoleum bordplade – super smukt, nemt og så kan du selv vælge farve !

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Det er blevet så fint! Især messinggrebene. Vi har selv lysegråt (Svane) køkken med greb i krom, men overvejer meget at skifte dem til nogle i messing 🙂 Vi har for øvrigt en mellemgrå marmorbordplade. Don’t do it! Det er virkelig den smukkeste bordplade de første to uger, men man ømmer sig hver gang man sprøjter vand fra vandhanen og spilder lidt olie på bordet. ALT kan ses. Vi har haft den et år og den ser forfærdelig ud. Udover at man kan se rander og pletter er der kæmpe ridser fra tallerkener og knive samt slået små stykker af i kanten af vasken. Jeg vil ikke sige en marmorbordplade er upraktisk, jeg vil sige den er decideret uegnet til køkkenbordplade. Næste gang skal vi have granit haha

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Ønsker du dig ikke en messingfarvet vandhane til at matche grebene? Erindrer jeg at du havde i det gamle køkken?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Acie

      JO! Sindssygt meget – allerhelst en messingfarvet quooker! Vi har overvejet at skifte, men som du kan se, har den nuværende vandhane 2 ‘ben’, som der er skåret hul til i bordpladen. Så vi kan ikke skafte armatur uden at skifte bordplade 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Kunne en hvid bordplade i fx komposit være løsningen? Marmar er virkelig noget rod at holde pænt og fri for kalkpletter osv! Vi har fået en smuk hvid bordplade i komposit med et diskret gråligt nister i, det føles koldt og hårdt som marmor og ville, og har stadig noget spil i overfladen så bordpladen ikke bare er helt hvid og ensfarvet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lika

    Quooker burde være i ethvert køkken! Jeg elsker den!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hvor er din flotte løsning på opvaskebørste-rod mon fra? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Ja tak til Quooker indlæg! Vi skal lave køkken i vores nye hus, og jegskal overbevise manden om at det er et must 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vibeke

    Smukt køkken!
    Køkkenet er vigtigt, fordi man bruger det så meget, og det er en daglig glæde, når det er funktionelt og smukt.

    Jeg har også en sort bordplade, som jeg er træt af (af samme årsag som dig), og drømmer om en træbordplade magen til den, hvor jeg har boet før. Smuk at se på, og ikke helt så afslørende som en sort/ensfarvet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Very beautiful kitchen!
    xx from Bavaria/Germany, Rena
    http://www.dressedwithsoul.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina Brødløs

    Mega fine ændringer i køkkenet 😀
    Be’ om indlægget om en cooker – min kærester vil SÅ gerne have en og jeg har lidt svært ved at se hvad jeg skal bruge den til, udover at få kogt broccoli meget hurtigt 😉 Vi har dog ingen børn, men mon ikke der er nogle punkter jeg kan bruge alligevel 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Beautyprodukterne jeg ikke kan leve uden..