“BRYLLUP” er landet… og jeg er en stolt forfatterinde! – ACIE
[GIVEAWAY] - i år er #JulPåKysten gylden, juvelfarvet og sofistikeret..

“BRYLLUP” er landet… og jeg er en stolt forfatterinde!

Juhuuuuuu!! DET ER IDAG DAMER! DET ER IDAG “BRYLLUP” UDKOMMER! Og selvom jeg altså tyvstartede lidt tilbage i sommer, da jeg skulle forfatte ny ‘om bloggen’, og nippede lidt af forfatter-titlen, så er det altså idag, at det er helt ægte.

Min første bog! Skrevet sammen Emily Salomon, Christina Dueholm og Cathrine Widunok Wichman. Juhuu! Tilbage i 2016 da Chris, Cath og jeg havde travlt med at arrangere vores bryllupper opstod idéen pludselig en dag. “Vi burde skrive en bryllupsbog damer!”, skrev jeg en morgen inden arbejde. “Ja! Adam siger det er en skide god idé”, svarede Cathrine hurtigt. “Jeg er også frisk!”, svarede Chris et par minutter senere…

Jeg fortalte Emily (jeg skal ikke kunne sige om én af de andre allerede var kommet mig i forkøbet – men om et par ord, vil I forstå, hvorfor jeg kan huske samtalen) om idéen i en skov i Hornbæk. Iført badekåbe. Og ondt i håret. Og lykke i blodet. Det var nemlig morgenen efter den her dag. Et par uger senere blev Emily selv forlovet og pludselig faldt alle brikkerne på plads – naturligvis skulle det være et projekt for #Koneklubben. Alle fire. Også selvom vi liiiige måtte vente på, at få Emily gift først 😉 #nikforfaen

Og nu er den altså landet – efter noget der ligner halvandets års arbejde. Fra de første spæde tanker og en indholdsfortegnelse til at få et forlag med om bord og igang med at skrive. Undervejs er der blevet født 3 babyer, været 1 flytning, 2 jobskift og en masse andet… Og så tager det jo lidt tid.

Til gengæld har resultatet altså vist sig, at være værd at vente på – det er med stor stolthed, at jeg nu står her med “Bryllup – something old, something new, something…” i hånden. Den er gennemarbejdet og smuk. Illustreret af farnske Letizia Caramia, som tegner for fransk Vogue og smukt smukt smukt sat op.

Det er en praktisk guide krydret med personlige anekdoter – den bryllupsbog vi selv synes manglede da vi sad og sled (.. okay, hyggede os) med bryllupsplanlægningen. Den er bygget op om planlægningens forskellige faser og her er gode råd fra alt fra kjoleshopping til hvem der skal på gæstelisten og hvad man skal huske at have plads til i budgettet. Bagerst i bogen er der praktiske ting som en fotoliste og en planlægningsguide til at rive ud.

Jo. Den er jeg stolt af, den her. Og af mine med-forfatterinder, som alle har kæmpet for det fælles mål. Fra start til slut. Og jeg er stolt af at se mit navn dér på forsiden. Og stolt af, at det lykkedes. Jeg glæder mig lidt til at gå ned i den lokale Bog&Idé og se den stå på hylden<3 Da jeg var yngre, drømte jeg om at sidde ved havet og skrive bøger, når jeg blev gammel – nu har jeg fundet ud af, at jeg slet ikke behøvede at vente så længe. Faktisk skulle jeg kun være 31 før jeg fik lov til at skrive en bog ved Kysten 😉

Jeg håber sådan, at I kan lide den og er spændt på at høre hvad I synes!!! Og brug endelig #BryllupTheBook hvis I deler noget på instagram, så vi kan følge med. Det ville gøre mig så mega glad!

I er også et par stykker, der har spurgt, hvor den kan købes – og det kan den altså over hele landet i de fleste boghandlere. Hvis ikke de har den på hylden, kan de ihvertfald bestille den hjem. Og så kan den naturligvis også bestilles på nettet – bla. hos SAXO hér. 

8 kommentarer

  • HS

    Stort tillykke med den! I er for seje 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Tusind tak søde du! Og jeg skylder dig stadig en mail – arhg <3 <3 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Stort tillykke med jeres flotte og imponerende bog:-)
    Jeg vil glæde mig til en rolig stund, sidde og læse i bogen og nærstudere jeres bryllupsbilleder:-)
    Selvfølgelig vil jeg dele inspirationen med dem jeg kender og dem jeg har kær.
    Ønsker dig en glædelig 1.december og en 2.advent i morgen:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stort tillykke! Jeg glæder mig til at bladre i den. Og til at få brug for den en dag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Tillykke med bogen! 💕 Jeg har ikke ligefrem et bryllup på tapetet, men jeg eeeelsker sådan noget, så jeg var naturligvis nødt til at klikke den hjem. Jeg kan forøvrigt tippe om, at hvis man har Saxo Plus, så kan den købes til en edder-god pris derinde. ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jaaaaaaaaa TILLYKKE sødeste #bryllupsagurk 🤗❤️ Godt gået!!! I er så seje!!! Jeg glæder mig til at fejre dig, jer og bogen 🎉 Hurraaaaaaa!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tillykke med endnu en “bebs” 🙂 Er sikker på det er en som rigtig mange kan få god brug af <3 Nu er det næppe noget der igen bliver aktuelt for mig, men skal da altid have den i tankerne, hvis nu haha 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Et kæmpe stort tillykke med bogen, til Jer alle fire.

    Den ser så smuk og fin ud, at jeg nok bliver nødt til, at købe den… selvom vi ikke engang er forlovet endnu. Men well, man har vel lov, at drømme?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

[GIVEAWAY] - i år er #JulPåKysten gylden, juvelfarvet og sofistikeret..