Majlisten – om lydbøger, all-inclusive på Mallorca og en ny cykel.. – ACIE
... Kaffeslabberas: "Altså, hvad hedder du egentlig??"

Majlisten – om lydbøger, all-inclusive på Mallorca og en ny cykel..

Hej og velkommen Mr Maj – du er én af mine yndlingsmåneder, for uendeligt mange yndlingsmennesker har følle i denne måned. Mon I andre også oplever det? En mængde af fødselsdage i netop denne måned? Eller er det bare i min familie, at festlighederne klumper sammen? Anyhow – ny måned og nye intentioner, ønsker, planer og hvad der ellers hører til. Listen kommer hér:

• Lytte til mange lydbøger. Efter påskeferien er jeg (igen) blevet helt grebet af formatet og labber den ene fortælling i mig efter den anden. Jeg synes især, det er en dejlig måde at falde i søvn på. For tiden er jeg igang med “En djævel i den lyse nat“.

• Tage på ferie igen. Det er fjollet tæt på påskeferien og altså heller ikke noget vi plejer at praktisere, men pga fødsel tager vi på sommerferie i midten af maj. En uge til Mallorca på all-inclusive med mine svigerforældre. Hvis nogen havde fortalt mig, at det var et ferieformat jeg frivilligt ville indlægge mig til for 5 år siden, havde jeg leet dem direkte i hovedet. Sådan bliver man ældre og klogere. Og jeg glæder mig til at holde ferie 100% på Elises præmisser, for efter 2 gange skiferie, så skylder vi nok lidt på den konto. Og når vi så er hjemme igen, så er det også slut med rejseriet for 2019 (… og antageligvis også 2020). Bortset måske fra nogle småture i vores dejlige danske land. Og en masse sommerhushæng, naturligvis.

• Spise masser af grillmad i haven… For tiden er vi særligt begejstrede for grillet spidskål og – klassikeren – grillede majs.

• Overraske Skjorten med et date-døgn, når vi er på ferie. Jeg har allieret mig med mine svigerforældre, som har lovet at passe Elise og så har jeg booket et nice lille boutique hotel med en Michelin-restaurant for en enkelt nat. Langt fra charter-cirkus. Et helt døgn. Bare os to.

• Indvie sæsonen for bare ben. Plejer det ikke at være i maj, at det kan lade sig gøre?

• At nyde den der helt særlige tid, hvor det hele springer ud – jeg er blevet ekstra bevidst om det, efter at være blevet haveejer. Prøv selv at se, hvor fint det var sidste år. 

• Cykle! Åh! Da vi flyttede blev min cykel stjålet og da jeg stod og var virkelig højgravid virkede det ikke oplagt, at gå ud og investere i en ny. Men det har jeg gjort nu! Og den skulle blive leveret idag. Jeg har også købt barnesæde og cykelhjelm til Elise og drømmen er, at hente og aflevere den lille dame på to hjul. For dem der måtte være interesserede, er det ‘bare’ denne her jeg har købt. Den var på tilbud i weekenden.

• Få ryddet op i alt mit tøj og få skrabet sammen til loppemarked – jeg er én af dem, der får en messy mind af et messy home.

• … Få udgivet nogle indlæg, der endnu bare er på tegnebrættet – ét om gode alkofri alternativer til sommerhæng, opskriften på den der greenie, jeg stadig skylder, garderoberegnskab for april, et indlæg med alle jeres gode råd til det med at købe cykelhjelm til en tumling og mere i samme dur – og så skal jeg også have fortalt jer, hvad det er for en lille reje der gemmer sig derind! Det kommer snarest – skulle bare lige fortælle det til vores nærmeste først:)

• Nyde den der bule lidt mere… Måske (?) er det sidste gang jeg er gravid og som ægte andengangsmor har jeg været lidt for god til at glemme, at jeg faktisk er gravid. Den lille reje indenbors er dog en insisterende én, så der bliver virkelig gået til den, og jeg sætter pris på de små remindere:)

Drikke masser af lemonade (preggocraving du jour), spise grønne friske ærter og holde fast i min daglige greenie, som stadig bekommer mig mere end godt.

• Genindføre den gravide middagslur – jeg synes jeg er noget træt i det for tiden….

 

 

6 kommentarer

  • Altid sjovt at læse med. Har fulgt dig igennem en del år.
    Et lille fif, verdens bedste alkohol frie flaske bobler hedder Sparkling Tea Blå – 0% alkohol og bliver blandt andet serveret på Kong Hans. Fåes hos Theis vine eller Løgismose.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Noteret – spæner afsted! Tak fordi du følger med endnu 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie B

    Hvis du får lyst til at sælge noget tøj online igen, så giv endelig lyd herinde. Jeg har før været vild med at kunne shoppe fra din flotte garderobe 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Milla

    Tillykke med cykelkøbet – jeg starter nyt arbejde (YAY!) til juni og mente klart, at jeg så skulle til at cykle på arbejde, for hvor langt kunne der lige være?

    Jeg tog ud og prøvede en masse og kom hjem med en udemærket cykel, men av min arm, jeg gav over 5000 kr for den! Det dør jeg stadig lidt over, men omvendt har jeg også indset at der ikke er 6 km til nyt arbejde, men 9-10 km.

    Jeg holder dog fast i at jeg VIL cykle, så nu skal jeg – efter 5 år i dejlige arbejdsbiler – til at cykle igen. Det skal nok blive godt. På sigt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej, glemte så meget “grille” på min majliste idag på bloggen – majs og røde bøffer, og så gerne et eller andet bagt grøntsagsfad med feta. Uhm!
    Lyder som en dejlig maj du har i vente.
    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

... Kaffeslabberas: "Altså, hvad hedder du egentlig??"