På det seneste har jeg… #1 – ACIE
Oktoberlisten - om svampepasta, lydbøger, blød strik og månedens samarbejder..

På det seneste har jeg… #1

[… nydt det smukke efterårslys i vores stuer]

[… levet i jeans, ballerinaer og stor strik – den her er fra Designer’s Remix og sæsonens favorit!]

[… bagt virkelig meget.. mon det er barslen der trykker? Opskriften delte jeg her]

[… Været til bryllup hos en af mine nærmeste veninder – lidt en udfordring, når man har en lillebitte baby på slæb, men det gik sådan nogenlunde og jeg er så glad for at have været med på hendes store dag.][… hygget med min lille store pige, der er så sjov at lave ting med – fx e l s k e r hun at hjælpe til i køkkenet… Med at lave kaffe, med at vaske op og med at lave mad… Den sødeste lille hjælper]

[… Brugt lidt mere tid i køkkenet og nydt at vi fik det lavet om i foråret. Det er blevet så godt og jeg er så glad for den nye bordplade, induktionskogepladen og Quookeren]

[… Nydt ham her og den søde babytid… Jeg skulle lige lære ham at kende, men nu ved jeg hvad ethvert lille grynt betyder, og vi begynder langsomt at lande i en god rytme og rutine.. Eller.. Grundstenen er ihvertfald lagt;)]

[… Fejret bryllupsdag og fået blomster af min søde mand]

[… Drukket liiidt mere kaffe end jeg plejer]

[… Passet lidt ekstra på mig selv – granted, det er takket være mit job, for havde det ikke været, fordi det er en del af mit arbejde, så havde jeg 100% nedprioriteret det, men nu hvor jeg bliver ‘presset’ til det, så sætter jeg virkelig stor pris på selvforkælelsen og op-prioriteringen af husets mor]

[… Nydt det her syn – jeg synes sådan en slyngevugge er så hyggelig.]

[… Købt ny frakke og gået virkelig meget med den. I er mange, der spørger og den er fra Zara og virkelig rar!]

[… Været god til at lave madplan og handle til en uge af gangen. Forsøgte med måltidskasser lige da Carlsen blev født, men gav hurtigt op igen.]

… Derudover (og dét jeg vil lade jer slippe for fotodokumentation af) har jeg: vasket utroligt meget vasketøj, skiftet 400 bleer i døgnet, blevet gylpet på (ustyrligt mange gange.. også til bryllup.. i håret.. tak skatter), svedt lidt (løgn, meget) med en skrigende baby og en tumling på vej hjem fra vuggestue, været til tandlæge med en baby der vågnede (.. og skreg) i det sekund stolen blev lagt ned, været småforkølet og sovet max 3 timer i streg…

Jeg besluttede at #Lykkeglimt sgu var for corny, så kategorien har ændret navn til “På det seneste har jeg…” – det hele er jo ikke bagværk og blød strik 😉 

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Oktoberlisten - om svampepasta, lydbøger, blød strik og månedens samarbejder..