Opskrift: klassisk oliven-foccacia til gæsterne… – ACIE
Novemberlisten: om indendørs hygge, efterfødselstræning og karamelpopcorn...

Opskrift: klassisk oliven-foccacia til gæsterne…

For et par uger siden holdt vi Elises fødselsdag (I kan se billederne her) og i den anledning serverede vi tapas, hvortil jeg havde bagt oliven foccacia.

Jeg synes nemlig, at det egner sig enormt godt til, netop, tapas og så er det også et brød, der er til at have med at gøre selvom det skal være til mange mennesker. Og dermed altså den slags brød der er oplagt at bage, hvis man har meldt sig til at tage noget med til en social sammenkomst af den ene eller anden slags – eller bare skal have mange gæster og har givet sig i kast med maden selv.

Og opskriften får I så altså hér – hvis ikke man lige står og skal bespise en masse mennesker, så kan brødet også snildt laves i en halv portion.

[Inden dejen bliver æltet er den næsten grød-agtig]

Opskrift – stor oliven-foccacia til gæsterne..

Det skal du bruge:

  • 1200g mel – jeg bager gerne brød af manitobamel, men man kan også bruge alm hvedemel
  • 1200ml vand
  • 50g gær (.. man kan skære ret meget ned på gær-mængden hvis man koldhæver natten over)
  • 2dl god olivenolie
  • et stort glas oliven
  • Groft salt

[Vores nye ovn fra GRAM har hævefunktion – det har jeg aldrig prøvet at bruge før, men det er virkelig smart og forkortede virkelig hævetiden. Jeg ved ikke om det er ‘den rigtige måde’, men jeg gav dejen en tur på hæveprogrammet for at give den en kickstart og så lod jeg den hæve færdig på køkkenbordet derfra][Se lige de lækre bobler i dejen!]

Fremgangsmåde:

  1. Overvej hvor stor din køkkenmaskine er – det er et ret stort brød, så det kan være kvikt at dele dejen op i to. Det gjorde jeg selv 🙂
  2. Rør gæren ud i lunkent vand og lad blanding stå og hvile et minuts tid
  3. Rør halvdelen af melet ud i vandet, tilsæt så 50g salt og resten af melet
  4. Rør blandingen sammen og lad den stå og hvile i 15 minutter
  5. Ælt den så i din røremaskine – jeg bruger K-spaden, men ved ikke om det gør en kæmpe forskel.
  6. Lad dejen hæve i 2.5 time på køkkenbordet – jeg brugte ovnens haveprogram til at kickstarte hævningen.
  7. Beklæd en bradepande med bagepapir i bunden og smør sider og bund med god olivenolie
  8. Løsn dejen fra skålen med lidt olivenolie og fordel dejen i bradepanden og lad den efterhæve i 30minutter
  9. Fordel oliven på dejen, hæld resten af olien over og drys godt med groft salt.
  10. Stik fingrene i dejen og lad rigtigt boblerne komme til overfladen (lidt tricky at forklare, men se evt min og Annemettes køkkentalkshow #1 for at se hvad jeg mener)
  11. Bag brødet midt i ovnen ved 260g i ca 25 minutter – holde øje med det, alle ovne bager forskelligt, men det skal ud, når det er blevet gyldent og sprødt.

[Min bradepande er ekstra dyb (mega praktisk! Det er særligt for GRAM med de dybe bradepander) og min ovn er ekstra stor (77L) – det afspejler min opskrift, så har du en meget lille ovn og en lille bradepande, skal mængderne og bagetiden justeres.]

[Brødet kan godt blive tørt, hvis ikke det bages ved høj temperatur – min gamle ovn gik kun til 220grader, så der er åbnet sig en hel ny verden med de høje temperaturer]

[Gode lufthuller og en god sej og saftig krumme]

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Novemberlisten: om indendørs hygge, efterfødselstræning og karamelpopcorn...