Om børn, søvn og små mirakler…

[Mig hjæpper moar]

.. Jeg tror efterhånden, at vi har prøvet alle mulige kombinationer i jagten på mest mulig nattesøvn til alle husets beboere. Tyngdeposer, søvnkonsulent, drømmeflasker, putteritualer, søvnmeditationer og bla bla blaaaa…

Elise har, fra det sekund hun kom til verden, været virkeligt dårlig til at sove. Både til at falde i søvn. Og i særdeleshed til at blive i søvnen.

Det hjalp heller ikke, at hun var ørebarn og fik dræn, da hun var 14 måneder.. Alt i alt har nætterne med Elise været opslidende. To say the least. Og nu, hvor jeg har prøvet at have et andet barn (og altså konkluderet at den slags kan falde utroligt forskelligt ud på trods af fælles genetisk ophav), så er jeg ret glad for, at vi har fået vores børn i den rækkefølge vi har. Med første barn har man jo hørt alle historierne om manglende nattesøvn, men ved jo ikke rigtigt hvad man skal forvente. Med andet barn har man prøvet det og ens første barn vil uundgåeligt blive et referencepunkt, et sammenligningsgrundlag.

 


LÆS OGSÅ: En mors erfaringer: fra væske på ørerne til dræn på 8 måneder…


Der har været masser af gange med Elise, hvor jeg har tvivlet på mig selv. På os. Er det bare sådan det er? Oplever alle det her? Er det bare mig, der piver? Kan det virkelig være rigtigt? Måske er jeg bare svagt anlagt? Alle børn sover jo dårligt om natten, så er det ikke bare normalt?

Jeg kunne jo godt høre på min veninder, at det var det ikke. Men det kan også være svært rigtigt at stole på. Sådan. Helt ægte. Nede i alle mor-usikkerhederne.

Og det har været det rene cirkus med det nattesøvn. Hun var ca. 20 måneder, da hun endelig gav slip på sin natflaske. Det stressede jeg meget over. Vi prøvede at udfase tusind gange (for tænk nu hvis det var dén dårlige vane, der gjorde at hun blev ved med at vågne), men det lykkedes aldrig. Til sidst skete det af sig selv. Og hun vågnede nu stadig.

Da hun var ret 18 måneder havde hun også en periode, hvor hun vågnede og var helt ulykkelig om natten. Umulig at komme i kontakt med, helt ulykkelig og slog ud efter os, hvis vi prøvede at trøste. Det er vist meget normalt i netop den alder, men det føltes også meget voldsomt. Jeg var gravid i 1. trimester og træt i forvejen – det hjalp ikke med de skøre nætter. Men også dét stoppede igen…


LÆS OGSÅ: Når baby ikke vil sove om natten, og alle de gode råd om søvn…


Og så kom Carl. De første mange måneder med Carlsen sov han og jeg i kælderen. Så han ikke vækkede sin storesøster om natten, mere end hun allerede vågnede af sig selv. Ingen orkede tanken om, at de kunne vække hinanden på skift.

Vi delte os op – tog et barn hver. Jeg tog ham der skulle ammes og den lang tog hende, der ikke skulle. Vi prøvede med en sej storesøsterseng. Vi prøvede med ‘strygetøjsmetoden’. Og tusind andre ting. Men putningerne af Elise tog stadig tusind år. Og når hun endelig sov, kunne hun let vågne igen og igen aftenen og natten lang. Hendes far har sovet på gulvet ved siden af hende. Har haft hende med inde i dobbeltsengen. Har prøvet at lade hende falde i søvn det ene sted for at bære hende tilbage i seng. Og tusind andre ting. Men nothing worked.

Imens lå Carl og jeg i kælderen og ammede. Som man jo nu engang gør med små babyer. Han har alle dage været nem til at få til at falde i søvn igen efter end amning. Ja egentlig føles det næsten som om han sover igennem det hele. Hvilken kontrast til mit andet barn. Jeg husker, hvordan jeg travede rundt med hende som spæd om natten. I cirkler. I håbet om at hun dog snart ville sove videre. Puha. Sådan nogle nætter har der været ganske ganske få af med Carl.


LÆS OGSÅ: Vi er flyttet hver for sig…


Og for en måneds tid siden… Eller.. Den sidste tid er lidt flydende (… #lockdownandistoppedcountingdays) flyttede Carl og jeg tilbage i soveværelset. Vi satte hans babyseng op ved siden af min side af sengen og en del af mig håbede, at så kunne han sove dér og jeg kunne sove ved siden af den lange (… for shit mand.. kæmpe savn..). Sådan er det ikke helt gået. Men det er ikke all bad…

Carl sover stadig bedst i min armhule. Han har endnu ikke sovet mere end et par timer i sin egen seng. Sådan er det. Jeg nyder at have ham helt tæt på. Min lille milde Carl.

Et stede undervejs besluttede vi, at vi var nødt til effektivisere vores putninger. Det kunne ikke nytte noget, at vi begge to brugte tusind år på at putte børn i hver sit værelse, når tid var en mangelvare. Altså. Arbejdstid. Så vi besluttede at jeg skulle prøve at dobbeltputte og på den måde frigive noget arbejdstid til den lange. Sådan kunne regnestykket gå op med to små børn hjemme, sådan kunne han istedet hjælpe mere til i løbet af dagen.

Så det gør vi lige nu. Jeg dobbeltputter. Nogle dage går det helt af helvedes til. Og andre dage, er det den bedste beslutning vi nogensinde har taget.

Jeg putter børn, den lange arbejder og når han er færdig kommer han op i soveværelset og så ser vi et afsnit et eller andet sammen. Med høredutter i. Men altså. Voksentid. Midt mellem to sovende børn.

Og så hopper han ind og sover ved siden af, for han drømmer tit at han er Zlatan (…), Elise sover som en søstjerne og jeg ammer til højre og venstre og SÅ meget action har intet soveværelse brug for.

Og det fungerer. Lige nu. I nat har vi allesammen sovet mere og længere end vi har siden 2017. Crazy ik?! Elise skulle have sutten en enkelt gang og lige nusses på ryggen med et ‘mor er lige her skatter’ en anden gang. Carl har jeg ammet… 2 gange? Tror jeg nok. Og begge unger sov til lidt over 7, hvor Carl vågnede og hev sutten ud af munden på sin søster, grinede og kravlede op på hende.

Og nok sover jeg ikke sammen med min mand lige nu, men det er ok. Vi har resten af livet til at sove sammen. Men lige nu er børnene små. Og jeg elsker-elsker-elsker at ligge dér imellem dem og sove. Elsker at høre deres tunge åndedræt, elsker at mærke deres små varme fødder på mit maveskind, elsker at få lov til at sove.

Og det blev et frygteligt langt indlæg, som måske er lidt rodet… Min pointe er egentlig til jer, der måske kæmper med babyer og søvn lige nu

1. Det er ikke bare dig – nogle babyer sover virkligt helt sygt dårligt. Det er ikke bare ‘sådan det er, at have små børn’.

2. Do whatever works og blæs på hvad andre synes og hvad man ‘bør’.

3. Det går over. Virkelig. Historierne om at det går over er meget få i sammenligning med dem, der handler om at stå midt i det, men hér er altså én. Omend det nok er lige tidligt nok. Vi ser lyset for enden af tunellen. Og det skal man også huske at fortælle, når man iøvrigt har fortalt om at stå midt i mørket og være tæt på at give op.

Og hey – hvis nogen af jer skulle stå midt i det lige nu og har spørgsmål, brug for at høre erfaringer eller andet, så skriv endelig endelig en mail (hello @ acie.dk). Jeg ved hvor sindssygt det er og vil hellere end gerne bidrage med noget sindsro, hvis jeg kan…

[Nej skatter, mors sko skal ikke op i sengen på det rene sengetøj…]

14 kommentarer

  • Det er virkelig rart at læse, at tingene så småt bliver bedre med søvnen for jer 🙂
    Jeg har læst og genlæst alle dine indlæg og Elise og søvn flere gange igennem tiden, for vi har et barn præcis magen til, bare et par måneder yngre, og puha det trækker tænder ud til tider. Så det er dejligt du deler. Jeg har i hvert fald fundet ro i, at det ikke kun er herhjemme søvn er svært, putning tager tid, og ørerne driller på de små.

  • Tja. Vores ville ikke falde i søvn. Jeg frygtede hver eneste aften. Hvis bare jeg tidligt havde fattet at rutine er ALT ville jeg måske ligefrem have nydt mim barsel.
    Vi brugte halvanden time på putning hver aften, ungen sov alt for sent og gad selvfølgelig ikke sove i dagplejen. Men benhård rutine omkring sengetid i 5 mdr fra hun var 11 mdr. Nu er hun 2 år og går nogle gange selv i seng. Putning er super hyggeligt og ofte beder hun os om at gå. Hun falder i søvn på 5 min og sover 12 timer – og 2.5 timer i dagplejen.

    • Kunne ikke være mere enig! Rutine er ALT. Det er nok det bedste tip vi fik, inden vores første søn kom til. Mad og søvn på bestemte tidspunkter betyder bare meget for små mennesker (og nogle store). Vi har alle dage puttet på samme tidspunkt og spist på samme tidspunkt dagen igennem, og har på den konto bundet os selv op, men det har virket og er nu det hele værd!
      Hilsen en mor til to drenge på 2,5 og 1 år 🙌🏻

    • Jeg ved, at I mener det godt, men sådanne kommentarer kan lyde som om, at alle os med problemer blot ikke har haft rutiner? Vi har gjort alt. alt. alt. Selv mere kontroversielle metoder men intet har virket på søvnen. Der har været læger indenover, pædagoger, intet har virket, intet er galt, drengen kan bare ikke sove. Og vi har haft en klokkeklar rutine med lur, mad og natteritual siden han var 4 mdr, da han startede i vuggestue der. Siden da har alle lure, mad osv været nærmest på klokkeslettet. Og ja, vi sover stadig ikke. Rutine er meget, men for mange er det fuldstændig ligegyldigt, desværre. Hvor ville jeg ønske, at det var løsningen her!

    • Hvis man har prøvet alt har man jo netop ikke prøvet en rutine. Vi har ikke prøvet metoder eller noget af den slags, vi fattede bare endelig at rutine er alt. Men det handler virkelig også om at man skal foretage sig noget man faktisk kan holde ud – det er nok det vigtigste! Børn trives med forudsigelighed. Og det er sgu vigtigt at man finder en bog eller en sang man ikke hader (man kommer til at hade den uanset 😂😭). Vi har rettet ind efterhånden som hun blev ældre. Det ville da være mærkeligt andet. Vores yngel er tilfældigvis styret af sin mave, men det tror jeg egentlig ikke alle er.

    • Hej Ida. Tillykke med et barn, der bare sover og som er nem at putte. Jeg synes oprigtigt, det er dejligt for jer, at I har knækket koden til, hvad der virker for jeres barn. Jo flere der sover godt, jo bedre. Og jeg kender totalt følelsen af at have lyst til at dele ud af alle sine gode erfaringer og opdagelser, når de virker.

      Men helt ærligt – selvfølgelig kan man have prøvet alt og også have prøvet en rutine. Wild guess; Dit barn nok ikke haft præcis samme hverdag siden fra fødslen, men det betyder jo ikke, der ikke har været rutiner.

      Jeg tvivler på, din kommentar gør nogen forskel, og slet ikke noget godt, og jeg synes, den er grænsende til det ufølsomme, Den lugter lidt af, at du netop ikke har stået i en situation, med et barn der aften efter aften efter aften og nat efter nat efter nat ikke sover.

      Det er så nemt at være klog på andres vegne.

      Hvis du selv har oplevet noget rigtig svært i moderskabet, det være sig madvaner, mavebøvl, ulykkelige børn, børn der slår eller er mutte, ensomme – whatever… så prøv lige at tage dine følelse af magtesløshed omkring det, overfør det til Sofie med fleres oplevelser med søvnproblemer og hav en lillebitte smule situationsfornemmelse.

    • Hej Emilie, tak for dit svar… du sagde vist lige alt jeg tænkte. Og Ida, også tak til dig, for jeg forstår godt din tankegang. Truly! Her har søvnen været det ENESTE problem. Drengen blev født uden smertestillende og jeg gik fra 3 cm til at have født ham inden for 2 timer. Kan slet ikke relatere til andres fødsler, hvorfor “gjorde” de ikke bare som mig (håber du fanger at jeg joker her!)? Jeg har ammet fra dag 1 og gør det stadig her på 19. måned uden smerter eller ubehag nogensinde. Og det samtidig med at starte på arbejde da han var 4 mdr. Amning har og er SÅ let for mig. Jeg kunne give så mange råd om, hvad man “bare” skal gøre for at få det til at lykkedes. Men det ville jo være meget blindt af mig, for jeg aner ikke en dyt om, hvordan det er ikke at kunne amme. Min veninde fik hele tiden brystbetændelser og jeg kunne bare iagtage, at jeg slet ikke fik dem. Alle mine erfaringer dertil er ubrugelige. Har pumpet tre gange om dagen på kontoret i 8 mdr uden besvær (udover irritation over at skulle gøre det), men jeg kender mange, der smider håndklædet i ringen, fordi de ikke kan klare det længere. VIlle mine råd være gode der? Jeg kender det med at få noget til at lykkedes – og så tro, at det var fordi man gjorde A, så gjorde barnet B. Vores søn er så smilende, udadvendt, social og glad og en måske lidt naiv forældre ville sige, jamen det er fordi han var ude i institution så tidligt, blev socialiseret, havde fantastiske pædagoger osv. Men det kunne han jo også have negative reaktioner på – og så ville han være en skrækhistorie på tidlig institutionsstart. Moderskabet er en stor pærevælling af disse erfaringer, hvor man ikke altid kan hitte ud af hvad cause og hvad effect er. Vi har prøvet rutine, trust me. Og vi har stadig en rutine, der kører hver aften. Den ændrer bare ikke en dyt! Han vågner like clockwork og i disse uger vågner han kl. 01, 02 og så står op kl 04. Vi har accepteret, at sådan er det lige nu. Men at sige at man ikke har rutine, fordi han på 19 mdr har prøvet forskellige metoder, det synes jeg er at underdrive forskelligheden (og længden!) på moderskabet i de første år. Hver nat tæller, når man ikke sover. HVER NAT. Og når man står efter mange måneder og stadig ikke sover, så er det altså fornuftigt at ændre i rutinen, det betyder ikke, at man ikke har ‘viljen” til at holde den.

      Hav en god aften, jeg håber på bedre søvn for alle!

  • Hvor er det godt at høre. Vi har et barn der også har vågnet meget om natten, og som snildt kan være vågen i flere timer hver nat. Så kom corona Lockdown og for første gang i 2,5 år har hun sovet en hel nat!! Så jeg har en lille hjemmegjort teori om, at all den tid hjemme sammen med forældre ikke blot gør underværker for samvær, sproglig udvikling, motorisk udvikling men også på søvnfronten.

  • Puha vi står i det lige nu, og det er bare mega hårdt!! Hos os er det ligesom hjemme hos Sofie ovenover, 2 timer sammenhængende søvn hører de gode nætter til🙈 ellers kører vi tit en time. Vi har lige nu en periode hvor den svinger mellem 10 og 20 min🤯 det har stået på 1 måned nu. Jeg messer stille og roligt for mig selv, “det er bare en fase, det er bare en fase, det er bare en fase”. Indtil videre har fasen varet 9 mdr. jeg håber den er gået over inden han starter i skole😂

  • Din første pointe er SÅ vigtig. Der er ekstrem stor forskel på at være småbørns-træt og så være i så slem kronisk søvnmangel, at man kaster op hver dag af træthed, er svimmel, har hovedpine, ingen korttidshukommelse har tilbage og konstant er nedlagt af bihulebetændelse osv, da man aldrig aldrig aldrig får hvile. Den kategori hører vi til. Vores søn har aldrig sovet mere end 2 timer ad gangen, og det er på gode nætter. Vi havde et halvt år, hvor han vågnede hver time hele natten. Meget af vores familie troede ikke på os – overdriver vi mon ikke der?? Han er 19 mdr og han havde lige en uge, hvor han kun vågnede 1 gang – og nu er vi tilbage til 3 opvågninger og at stå op kl 04 hver morgen. Det er brutalt aldrig nogensinde at være udhvilet. Og er så ekstremt træt af den det med, at “sådan er små børn!”. Jaja, men at din baby nogle gange sover dårligt fx pga tænder kan IKKE sammenlignes. Og jeg kommer aldrig til at forstå hvorfor nogle mødre insisterer på, at det er det samme som aldrig at sove. Ville give næsten alt hvad jeg ejer for, at have oplevet min søns første år med bedre søvn. Det er rigtig trist at tænke på, at alt har været dækket i et slør af træthed, sygdom og nul overskud. Og at det stadig ikke er blevet bedre. Og folk gider ikke høre om det længere, de spørger ikke ind, de forstår ikke at det er en livskrise aldrig at sove. Det er tortur. Det er en helt særlig klub for os forældre, der har oplevet dette… Og man SKAL have prøvet det for at forstå det. Ingen sammenhængende søvn nogensinde. Suk, må håbe at en eventuel 2’er sover bedre, er ærlig talt rigtig rigtig bange for at kaste mig ud i dette igen.

    • Hold ud – det bliver bedre! Det lover jeg. Vores søn var som du beskriver – vi have også 6 måneder hvor jeg var oppe at amme hver time heeele natten. Han stod op kl. 4-4.30 i to år. Men da han blev 2,5 begyndte han at sove. Han vågner stadig om natten nu (3,5) men han sover.
      Og vi turde få en 2’er da han begyndte at sove – og hun sover indtil videre SÅ meget bedre. Det kan lade sig gøre ☺️

    • Amen søster. Jeg/vi er i samme klub, og du har lige beskrevet præcis hvordan jeg har det.

  • Ej hvor jeg under dig det her! Jeg krydser alt hvad jeg kan for, at det varer ved 🙂

    Tak for din altid fine, omsorgsfulde og pragmatiske måde at behandle alt mor-halløjet på.

  • Undskyld jeg spørger om noget helt andet – men din fine lyseblå kjole på billederne – hvor er den fra?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *