[GIVEAWAY] og mere leg med baby..

Så er det allerede tid til, foreløbigt, sidste indlæg af mit samarbejde med Legeakademiet og de søde Legetanter. Wow, hvor har jeg selv lært meget undervejs! Og hvor er der, iøvrigt, også sket meget med Elise. Kan I huske, da hun lå hér og var en lillebitte fis? Tænk så hurtigt tiden går (mimre, mimre)..

Nuvel – jeg har som altid haft fat i Legetanterne for at snakke lidt om det der med hvordan jeg bedst kan lege med og aktivere Cornichonen, set i lyset af, hvor hun er henne rent udviklingsmæssigt. Har I yngre babyer, så læs endelig indlægget om stimulering ved hhv 2 og 4 måneder HER og HER… Ooog – så har jeg også fået lov til at udlodde et gavekort til Legeakademiet til én af jer. Læs med længere nede 🙂

Hej Legetanter. Elise tumler rundt, kan næsten kravle, sidder også næsten selv og putter alt i munden – derfor er hun også ekstra glad for den bide- og aktivitesnusser hun har fået. Men hvorfor er det egentlig, at babyer, begynder på det der med at putte alt i munden?

FIND BIDE- OG AKTIVITETSNUSSEREN HER

Når vi mennesker skal lære og forstå begreber som fx form og overflade, mærker vi efter med hænderne. MEN helt små børn har ikke så veludviklede receptorer i hænderne endnu, og derfor er det begrænset hvor meget læring det giver dem at bruge hænderne. Hos børn under 1 år er følesansen allermest udviklet i og omkring munden – og den bruges derfor helt naturligt, når barnet skal sanse verden omkring sig. Er en ting hård eller blød? Kold eller varm? Fast eller eftergivelig? Når Elise eksperimenterer med legetøj (som naturligvis skal være egnet til at putte i munden), får hun stille og roligt et fundament, som danner udgangspunkt for alle hendes senere erfaringer. Efterhånden bliver disse processer automatiserede – det er fx derfor, at større børn godt ved, at en is er kold eller at man ikke skal bide i en sten.

Det er også derfor det er så vigtigt, når man begynder at give sit barn fast føde, at man introducerer dem til mange forskellige konsistenser og smagsoplevelser.

Den store bog er også virkelig et hit – hun kradser og kradser på både billeder og følefelterne… Sammen peger vi på de forskellige dyr, men det forstår hun jo ikke noget af – burde jeg egentlig begynde, at læse for hende allerede nu? Eller kan det vente?

FIND DEN STORE SANSEBOG HER

Al sprogstimulering er godt, uanset hvilken alder barnet har, også selvom man nogle gange har en fornemmelse af, at man bare taler med sig selv. Har man fundet sig en yndlingsbog er det en god idé at kombinere ordene med eksempelvis en lyd, fx kat og så lyden ”miaauuuww”. Kigger man på en tegning af fx et hus, hvor der jo ikke er så meget lyd på, så kan man bruge fagterne fra ”fra tegn til tale”, således at de mest brugte ord i bogen bliver efterfulgt af en lyd eller en fagt hver gang. Det kan også bruges i forbindelse med fx spisning. Så hvis havregrøden smager godt, så kan man ae sig selv på maven og sige ”mmmmm”.

Alle lyde og grimasser/fagter i forbindelse med et ord, vil hjælpe dig og Elise med at kommunikere med hinanden – og det kan have rigtig stor betydning for sprogudviklingen senere hen. Ligeledes er alle fagtesange også rigtig, rigtig gode, fordi de fremmer forståelsen. Så læs bøger og sæt ord på de ting I ser. I gør det sikkert allerede en masse i dagligdagen, fx ”Nu skal mor lige lægge noget tøj sammen” eller ”Nu skal vi ind og tage dit tøj af, så du kan komme ud i bad og blive vasket”. Rim og remser er også et virkelig godt redskab til sprogstimulering. Der går selvfølgelig LANG tid, før det vil give nogen mening for Elise, hvad I siger, men bare det at høre et rim, vil give hende en fornemmelse for rytmen i sproget.

Og sidst men ikke mindst – hun krammer og krammer sin lille dukke. Og, bevares, prøver at spise hendes næse. Det kan virke lidt tidligt at introducere en dukke – hvorfor er det en god idé?

FIND DUKKEN HER

Det er godt at introducere empatidukker – efter vores mening – da de har et udtryk som tiltaler børn (og voksne for den sags skyld). Dukken, som man har haft siden man var helt helt lille, vil man forbinde med noget godt. Det bliver en ven senere i livet og en der altid er med. Især nu hvor Elise ikke har søskende endnu, bliver dukken en følgesvend, som kan bruges til trøst og leg. Der er desuden flere teorier om, at empatidukker rent faktisk har indflydelse på udviklingen af børns empatiske evner, fordi dukkernes naturtro udtryk vækker børnenes naturlige omsorgs- og beskyttertrang. Det er dog ikke noget, som der er forsket i endnu.

Et lille fif fra en mor til 3 (Legetante Ann) er, at man skal købe 2 (ens) dukker fra start af, så man har en ekstra, hvis den ene glemmes eller pludselig er væk. Der er store følelser på spil, når først en dukke bliver en følgesvend.

Oooog – som skrevet har jeg fået lov til at udlodde et gavekort til Legeakademiet på 500kr, så én af jer, selv kan vælge noget sjovt og stimulerende legetøj. For at deltage i konkurrencen, skal I bare smide et link til, hvad I ville bruge gavekortet til.

Hvad jeg selv ville vælge? Den her tumletop, without a doubt <3 Husk at skrive din mailadresse (kun jeg kan se den), så jeg kan få fat på dig, hvis du skulle være den heldige vinder. Jeg finder en vinder og giver direkte besked d. 6/4.