Så blev det tid til at opgøre forbruget á la april – taget i betragtning, at jeg også var på ferie, er jeg helt imponeret over (ikke nødvendigvis på den gode måde), hvor meget jeg faktisk har nået at købe. Måneden skiller sig da også lidt ud – både hvad angår økonomi og antal items, men jeg skyder skylden på nyindkomne sommer-items og en forestående ‘sommerferie’, og synes iøvrigt at det er nogle rigtigt gode ting, der er kommet med hjem, som jeg glæder mig til at gå sommeren i møde iført.
Det købte jeg i april:
- En hvid flæset skjortekjole fra H&M – jeg fornemmer allerede, at den bliver en ægte garderobefavorit. Find den her.
- Den blomstrede tunika fra H&M Concious-kollektionen – den er aaalt for kort til at jeg kan bruge den som kjole, men fungerer godt udover jeans og det er rart med sager, der har lidt længde, så jeg ikke skiller på midten kva bule. Jeg viste den in action hér og I kan finde den online her. Man kan trygt gå et par størrelser op, hvis man gerne vil have lidt længde på.
- Et par klassiske ballerinaer fra Chanel. En udskrivning, men også sådan nogle jeg ved jeg ‘får tjent hjem’ i anvendelse. Jeg er en ballerina-pige (hvor kikset det end lyder), og den her model sidder både godt på min fod og giver lige alle mine jeans+skjorte-outfits det lille ekstra, der gør at jeg føler mig smart.
- Blåmønstret kjole fra H&M – jeg købte en lignende sidste år, som er lidt kortere i modellen. Denne kan jeg faktisk bruge som kjole (selv med bule) og jeg har allerede levet mange dage i den. Den findes online her.
- Derudover: nogle shorts, sommerkjoler og badesko fra H&M til Elise. Sommer-garderoben måtte lige have lidt hjælp inden vi drager sydover.
Det returnerede jeg:
- Den sorte broderie anglaise-kjole jeg var i tvivl om i sidste måned.. Den gamle traver med, at hvis man er i tvivl, så er man det ikke rigtigt. Og jeg går faktisk ikke rigtigt i sort om sommeren, så den røg tilbage.
The one that got away:
- Den blåmønstrede kjole i en lys variant. Det er nok for det bedste, for jeg mangler vist ikke. Men jeg knus-elsker bare modellen.
Det har jeg på listen til april:
- En klassisk trenchcoat, jeg kan have i mange år. Snittet skal være tidløst og gerne lidt maskulint. Jeg forventer ikke, at jeg nødvendigvis kommer til at have held med dét projekt.
Jo, det var månedens forbrug. En dyrere måned end de fleste, men det er ok – dem skal der også være plads til. Sommergarderoben skulle opdateres inden ferie og nu er jeg altså klar til at sommeren gerne snart må komme, så jeg for alvor kan få brugt nogle af mine kjoler. Iøvrigt og et spørgsmål, der dukker op nu og da – jeg bruger gerne et par denimshorts under de meget korte sommerkjoler, der let kan blive fanget i vinden. Mit yndlings-par (og det eneste jeg har), fandt jeg i Target i LA i 2015, så det er noget baks, hvis jeg en dag får dem slidt op.
Serviceinfo! Så er The One That Got Away-kjolen på lager igen i alle størrelser… du var ikke den eneste der ærgede sig😆Håber du nyder en skøn ferie👍🍦🌞
Mega godt tip – tak!
Dejlige køb – tillykke med dem 💕
Jeg vil lige tippe om trenchcoat …. ved ikke om det er camel du søger men jeg synes Milk Copenhagen har en virkelig pæn model i deres nye kollektion – har selv overvejet den. Og af en eller anden årsag er den halv pris så også budgetvenlig.
Var du glad for dine Chanel espadrillos? Jeg har overvejet det længe, frygter bare at blive fanget i en regnskylle med dem på også er de ødelagt 😨
Fine, fine, fine ting! Jeg giver dig skylden for min trang til de der kjoler, som jeg har oplevet på det seneste 😛
Jeg har selv ønsket mig de smukke Chanel sko længe og er meget tæt på at give mig selv dem her inden sommeren. Men så læste jeg den anden dag at sålerne er papirtynde og det første man skal gøre er at omsåle dem… det havde jeg måske ikke lige regnet med. Jeg er måske godt klar over de ikke skal bruges på lange traveture, men lidt måtte de jo gerne kunne holde til. Hvad synes du om sålen?
Hav en dejlig weekend og tak for gode indlæg!
Jeg elsker, elsker, elsker hvordan du kan inspirere til det klassiske og blandingen af highstreet (betaleligt) og luksuriøse! Det er realistisk at blive inspireret af for os på den anden side af skærmen 🙂
Hvor er du sød – det er jeg glad for! Jeg bilder mig ikke ind, at årsagen til, at folk gider komme hér på domænet er, at jeg er bragende smart og moderne, men hvis jeg kan byde på inspiration i en mere klassisk retning, så kan jeg ikke bede om mere <3
Har du ikke haft det samme par Chanellos tidligere, eller huske jeg forkert?
Jeg er enig, jeg oplever også at man skal ca. et halvt nummer op i størrelse. Med de quiltede og lidt tykkere skind, måske endda et helt nummer.
Jeg er imponeret over at du kan tænke i sommer gaderobe med det vejr vi har. Jeg er totalt uinspireret pt.
Hmm… Neeej, men jeg har et par espadriller i samme farvekombination. Kan det være dem du tænker på? https://acie.dk/2016/07/23/sommerfoedder-fra-chanel/ 🙂
Det kan også være, at du kan huske, at jeg har ønsket mig dem længe? https://acie.dk/2017/08/02/onsdagsoenskelisten-bday-edition/
Jeg er ihvertfald glad for dem 🙂
Det er nok los espadrillos jeg får blandet dem sammen med. Og husker jeg ikke også de klassiske sorte ballerinaer?
Det er virkelig en farlig afhængighed at blive indfanget af Chanelitis 🙂 Tror det er billigere at være hooked på spil, end på Chanel tasker og sko. Og der er ingen støtte- eller afvænningsprogrammer for os 😉
Sikke nogle fine køb 🙂 Må man spørge hvad sådan et par skønne Chanel ballerinaer ligger til i pris? Og hvordan de er størrelsen?
Ja, det kan du tro. Jeg mener at det var 4600kr (av) og jeg synes de er til den lidt lille side. Jeg er ihvertfald fået 0,5 op i begge de par jeg har.
Super duper, tak 🙂 Dem må der spares op til! De er jo så smukke 🙂