Du læser nu
Guide: 4 gange gode hverdagsbobler..

Guide: 4 gange gode hverdagsbobler..

Skal man ikke altid have bobler på køl?

Det er ihvertfald en slags husregel herhjemme. Og ligeså meget vi holder af at åbne en af de rigtigt gode flasker, så er der også ‘hverdage’ (der ikke nødvendigvis er hverdage som sådan, men omvendt heller ikke festdage’, hvor det bare er os to og hvor det virker lige i overkanten, at åbne en flaske til flere hundrede kroner.

Men det behøver man jo heldigvis heller ikke, for der findes adskillige gode flasker hverdagsbobler og fire gode bud på netop dét, får I indlægget her. Champagne laves som bekendt i Champagne, men teknikken kan stadig bruges til at lave mousserende vin med druer, der ikke nødvendigvis er fra Champagne – og det er fx Cremant (Frankrig), Prosecco (Italien) eller Cava (Spanien)…

LÆS OGSÅ: Hvordan laver man egentlig champagne?

Favoritten: Dulong Cremant de Bordeaux fra Irma. 6 flasker er ofte på tilbud til 349kr. 

Det her er min klare favorit og jeg hamstrer når jeg ser den er på tilbud, hvilket heldigvis sker et par gange om året.

Den nemme: Saint Eloi cremant d’Alsace – fås på Nemlig.com til 79.95. 

5 stjerner i Vinavisen og en anbefaling fra Kvindevin – det her er den jeg køber oftest, fordi jeg kan få den med mine øvrige dagligvarer. Den er god og frisk – og et regulært fund til prisen. Boblerne er fine og vinen er frisk og frugtig.

LÆS OGSÅ: Sådan vælger du den rigtige vin…

Den ægte: Champagne Comte de Brismand. Fås i Lidl til 125kr.

Tænk at man kan få ægte champagne til 125kr. 1-2-5 kr. Billigt! Og det er også en rigtigt fornuftig en af slagsen – igen anbefalet af Kvindevin og med samme smagstoner man kender fra de dyrere mærker. Igen et reelt fund til prisen, og jeg kan kun anbale, at I smider en flaske i kurven næste gang i handler i Lidl.

Den italienske: Prosecco DOC 2019 – fås i Lidl til 79.95kr

Til vores italienske bryllup drak vi store mængder lokal prosseco og jeg har siden da, nydt de italienske bobler lidt ekstra – de kommer nemlig med gode minder.

Og derfor skulle denne flaske også med, som er frisk og god – boblerne er til den hårde side, men det kan også have sin charme.

 

 Kommentarer (0)

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top