Du læser nu
1 år med lille milde Carl…

1 år med lille milde Carl…

Jeg kan slet ikke forstå, at det i dag er et år siden at lille milde Carl kom til verden.

Men det er det. I dag er Carls dag.

Og lidt hans mors, hvis man må være så fri. Det var jo som bekendt ret meget mig, der sørgede for ‘fødsels’-delen af ‘fødselsdag’;)

At være mor for Carl har så langt, været én lang afpudsning af min mor-selvtillid. Hvor Elise sendte mig til tælling og – rent ud sagt – totalt ud og skide, så har Carl gjort det modsatte.


LÆS OGSÅ: “Min fødselsberetning.. Da Carl kom til” Del 1 og Del 2


Han passer med det der står i bøgerne. Han gør som babyer skal. Elise har aldrig passet med noget som helst. Jeg troede altid, at det var mig, der gjorde alting helt forkert. Takket være Carl, har jeg erkendt at Elise bare havde sine egne idéer. And still does, ha.

Det sidste år med 2 små børn har derudover været ret udfordrende. Det er crazy times med sådan to små. Jeg ville ikke ændre det for the world, men jeg har heller ikke lyst til at gøre det igen.

Det føles godt, for os alle sammen, at vi er ude over det ‘værste’. At de hårdeste tider er bag os. Elise, der fylder 3 om lidt, står midt i trods-alderen og giver os kamp til stregen on a daily basis. Ha. Verden kan ramle hvis grillpølsen bliver skåret forkert og forleden tog hun i vuggestue iført uldhue med pelskvast. Men hun er alligevel meget nemmere end Carl. Så vi kigger engang imellem på hinanden og siger ‘Tænk hvor vildt det bliver, når Carl har Elises alder’.

Vi vidste det godt. Eller. Så godt man nu kan vide den slags. Alle vi kender, der har fået børn med mindre end to års mellemrum, så lidt grå ud i hovedet og mumlede noget med ‘at det var en investering i fremtiden’, og – især mændende – så trætte ud og brugte vendinger som ‘nu får vi det overstået’.

Og der har så absolut været dage og perioder, hvor jeg godt har kunnet forstå dem. Som dengang i januar, hvor Carl var så eddikesur, at jeg proppede ham i bæresele, hvilket gjorde Elise så jaloux, at hun gik helt i skidestilling, og jeg derfor endte med at måtte løbe rundt om spisebordet og vrinske som en pruh-hest med et barn på maven og et barn på ryggen. Someone just shoot me.

Men efterhånden er der så langt i mellem dobbelt-nedsmeltningerne at de ikke betyder noget. Efterhånden og lidt for lidt bliver der flere og flere af de gode øjeblikke, hvor ungerne leger og griner sammen.

Så ligeså meget som Elise vendte min verden på hovedet, ligeså meget har Carl genskabt balancen. Han er det mest vidunderlige lille gemyt. En lille puttefyr, der har let til smil og latter. Og min mindste store kærlighed. Jeg føler mig så åndssvagt heldig, at det var lige netop ham, der landede i mine arme i dag for et år siden.

 Kommentarer (3)
  • Hjertelig tillykke med ham. Hvor er det skønt at læse om, hvordan han fuldender familien.
    Her sidder jeg selv og ammer vores 4 måneder gamle søn, mens jeg tænker på klicheen at tiden går for hurtigt. Men det gør den – elsker tiden med vores smilende, grinende og rolige dreng.
    Jeg både glæder mig til og frygter hans 1 års fødselsdag, da jeg skal på et ikke flytbart kursus den dag og det minder mig om, at jeg ikke føler mig klar til at skylle overlade barslen til faderen når vores lille mand er 9 måneder gammel.

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top