Du læser nu
Sommerhus: det færdige hus…

Sommerhus: det færdige hus…

annonce

Så blev det færdigt. Eller. Så godt som, ihvertfald. Der er stadig et par småting, der mangler hér og dér, så dem må både I og vi have til gode:)

Men vi nåede næsten i mål i tid til sommerferien. Nøglerne fik vi 1. juli og så brugte vi ellers en uge på at indrette, pakke flyttekasser ud og komme på plads inden sommerferien startede og vi efterfølgende har kunnet nyde dovne sommerdage (med blandet vejr, suk) på yndlings-øen.

Jeg har delt om projektet her (de indledende tanker, plantegning etc) og her (byggestart), og alt i alt har projektet taget 1 år. Knapt måske.

Det var sidste sommer, at mine svigerforældre besluttede at de ville bygge. Vi var vokset ud af det gamle sommerhus – og det gav ikke mening at bygge til pga en dum sætningsskade. Og så havde vi ellers været ude og kigge på nye sommerhus – mine svigerforældre havde endda budt på ét, som røg til anden side. Men der var ingen af dem, der rigtigt passede til vores behov. Et flergenerationshus. 3 soveværelse, 2 badeværelser, godt køkken, stor terrasse, vaskesøjle – og gerne fjordudsigt. Det var kravene. Ikke det nemmeste at finde.

Og ej heller det nemmeste at bygge – men jeg tegnede og tegnede. Lavede plantegning efter plantegning. Rykkede vægge og vendte hver en cm. Og til sidst lykkedes det altså at få plads til det hele på bare 76m2. Plantegningen har jeg vist i et tidligere indlæg.

Og det har været en sjov proces. Og nemt. Det meste af vejen. Men vi har fået god hjælp og sparring af Planet Huse, som bygger sommerhuse over hele landet – og er specialister på netop den type huse. Det er klart takket være deres skarpe processer og projektledelse, at det har kunnet lade sig gøre at få huset fra idé til færdigt på 1 år. Og også takket være deres købekræft i fht skaffe materialer i et forår, hvor der nærmest har været shortage på a l t fra hvidevarer til terrassebrædder. Hvis vi havde stået med det selv, er jeg overbevist om, at vi ikke var kommet i mål endnu.

Men nu til det sjove – billederne! Og hvis I har nogen spørgsmål, må I endelig byde ind<3

[Sofahjørnet i stuen]

[Husets mindste værelse som er ungernes – med tiden skal der stå en køjeseng, så der kommer lidt mere gulvplads, men det er de ikke helt store nok til endnu]

[Vores badeværelse, som var et af de rum, der skabte flest problemer, for der er alle mulige krav til placering af vindue, afstandskrav til toilet mm – men det lykkedes. Og det er blevet så godt!]

[Spisekrog]

[Og køkkenet der er fra Invita med en keramisk bordplade. Grebene sad i køkkenet på huset derhjemme, da vi købte det, men vi skiftede dem fordi vi synes de var lidt for landlige – men gemte dem, og hvilket held, for de sidder perfekt i sommerhuset]

[Og vores soveværelse – med den direkte udgang til den store terrasse. Så dejligt – og hyggeligt at sove for åben dør]

 Kommentarer (3)
  • Stort tillykke med det færdige resultat og det er blevet mega smukt 🙂
    Lyst, flot, enkelt, landligt og idyllisk 🙂

  • Det ser så fint og hyggeligt ud! Kan godt forstå I er glade for det

    Hvor er sofaen og tæppet under sofabordet fra?

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top