Super-enkel sommerdessert fra din fryser..

Da det var rigtigt godt vejr i forrige weekend, havde vi inviteret mine forældre og min storerbror og hans familie forbi til grillmad i haven, og i den anledning tænkte jeg, at det ville være hyggeligt med en lille sommerdessert.
Jeg orkede ikke stå i køkkenet den halve dag, meeeen noget skulle der være – og det blev altså denne super-simple sommersag. Perfekt til varme dage, perfekt som afslutning på casual grillparties.
Som jeg efterhånden har fået fortalt et par gange, har vi et helt ekstra stort GRAM fryseskab i kælderen med en kapacitet på hele 275l og – thank God! – automatisk afrimning – kæmpe luksus (jeg hader vitterligt at afrime fryser, men who doesn’t?!). Jeg skrev lidt mere om det her.
Det betyder, at jeg nærmest altid har alt muligt godt liggende på frys, for man kan jo tillade sig at købe stort ind, når der er gode tilbud, af gode sager. Fx har jeg næsten altid frosne bær liggende (.. og broccoli og snaps, men det er besides the point) – hindbær, jordbær og blåbær. Og det blev altså min redning, når nu jeg hverken gad eller orkede bruge min solskinssøndag på at handle, men gerne ville servere noget lækkert. Dét og så piskefløde.
Opskrift – frossen bærdessert
- 500g frosne bær (jeg brugte hindbær og jordbær)
- 250ml piskefløde
- 2 spsk flormelis
- Friske bær til pynt
Kør frosne bær og piskefløde igennem en foodprocessor eller kraftig blender – smag til med flormelis og blend igen.
Servér i fine glas og pynt med friske bær på toppen. Er du ambitiøs pynter du med jordbærroser (se HER), og ellers gør du som jeg – topper med lidt friske bær og drysser med lidt guldstøv for finish;) C’est tout – perfekt sommerdesert💗
Du skriver netop at du bruger hindbær og jordbær.. og som der står på poserne, så bør de koges inden. Det er ikke for sjov at FVST har opstillet et påbud om at koge bær og at producenterne skriver det på poserne. Leverbetændelse, norovirus, mm. er ikke for sjov. Det er ikke bare en omgang dårlig mave, men decideret livsfarligt hvis man er uheldig. Synes godt nok din sammenligning med at drikke en halv liter vand dagligt er vag, for at bruge dit eget udtryk. Det er en sundhedsanbefaling, og du bliver ikke dødeligt syg hvis du ikke drikker det vand. Så for alles helbreds skyld og for den generelle forbruger som ikke er obs på disse regler, synes jeg du skal skrive det. Mvh. Lise, Fødevaresikkerheds konsulent.