Du læser nu
December-listen: om at skippe dogmerne, skabe julemagi, en frokostdate, New York-stinenser og sidste års juleoutfit på repeat…

December-listen: om at skippe dogmerne, skabe julemagi, en frokostdate, New York-stinenser og sidste års juleoutfit på repeat…

Phew December. Here you are. Og jeg kan blive helt svedt ved tanken om alt det vi ‘skal’ nå inden d. 24.
Det er som om December kun er 24 dage lang, og derfor forsøger vi alle at presse alt det sociale og alt arbejdet ned på 2/3 måned. Også selvom man hvert år siger til sig selv at ‘i år skal jeg også skrue ned for forventningerne’ og bla bla bla.. Jeg er ikke i tvivl om, at der er nogen der virkelig lykkes med det – men jeg har også lyst til at sige, at jeg tror at det for mange af os, bare bliver endnu et benspænd for os selv. Endnu et dogme. Endnu en potentiel failure, for hvad ville womanhood være uden alle de forhindringer vi sætter op for os selv.
Julen skal være effortless. Stress less. Og alt det jazz.
Lol. Not in a million years. Ihvertfald ikke herhjemme.
Og jaja, det er da min egen skyld. Men det er jo fordi jeg gerne vil. Gerne vil skabe juleminderne, julehyggen og julemagien for mine børn. Sådan er det jo gerne med os (.. os som i, min opfattelse af os, der kommer på domænet her) – vi vil det hele, kan det hele and we don’t settle… Det har både sine fordele og ulemper her i livet, må vi vist erkende.
Anyways. With those words. I december vil jeg gerne:
… Skabe julemagi for og med mine børn. Meget apropos. Nissedør, julesok, julekalender og fantasifulde snakke om nissen, der bor på loftet.
… Øve mig i, at sige fra over fra backhanded compliments. Jeg ser dem alt for tit, og synes det er noget af det mest nederdrægtige. Jeg er for gammel/voksen til endnu ikke at have lært at sige fra, så det strammer jeg op på.
… Bage! Julebage! Konfekt, luciaboller og vaniliekranse. Det er dem jeg har på listen herhjemme.
… Drikke glögg og blive glögg-buzzed.
… Købe mig selv en julegave. Fordi. Ja. Vi har efterhånden afskaffet julegaverne med alle de voksne.
… Have skudt en jule-bolig-reportage – hvorfor jeg også vil tillade mig selv, at jule endnu mere amok i år end ellers.
… Tage på frokostdate med min mand. Jeg har booket ham i kalenderen, og nu skal det være. Jeg planlægger smørrebrød og en frokostøl. Og måske en gå-tur hånd i hånd blandt julelysene.
… Julehygge med veninder af et par omgange. Alt er nedskaleret i år. Den sociale kontakt er på et absolut minimum. Så det der er tilbage af julearrangementer må nydes lidt ekstra.
… Få lavet årets julekort til download hér – det kommer senere på ugen, promise!
… Rydde op i kælderen. Er så træt af dét cirkus, der foregår dernede. Suk.
… Høre virkelig meget julemusik. Elsker det. The corny’er the better.


Månedens outfit
Sidste års julesweater og masser af tyl! Se bare her… Det perfekte juleoutfit!


Månedens cravings
Æbleskiver, glögg, vaniliekranse, julemedister, en tur til jule New York, brunede kartofler, steamed applecider og Brunello…
 

Hvad er jeres intentioner for december mon?

PS: og completely unrelated, men nu kom jeg lige til at kigge i arkiverne og åh, hvor jeg savner New York. Se nu bare her og her. 


 Kommentarer (11)
  • Åh hvor kan jeg kende det!!! De der backhanded komplimenter – kan du ikke dele lidt mere om hvordan du tager dig sammen og håndterer dem??? Og ellers så rigtig glædelig december!!!

    • Jamen, jeg er stadig virkelig dårlig til det. Mit step nr 1 bliver at ‘kalde dem’. Altså at blive bedre til at sige “Hey, det var faktisk ikke pænt sagt”. Men det er drøn svært, for man kommer så hurtigt til at lyde som en nærtagende strigle, og det er der jo ingen der gider. Så jeg tror, jeg vil trække vejret og så gøre opmærksom på, at jeg ikke synes det var ok. Men jeg er også ret lost selv. <3

    • Jeg er med på den vogn. SÅ svært!
      Fik med den mest ironiske tone at vide af en kollega (efter hun brasede ind i mit undervisningslokale, blev stående og mente, at det måtte være min fejl, hun ikke havde fået booket et lokale?!), at hun var ‘helt sikker på at jeg havde styr på mine ting’. Og det har jeg. Og det ved hun. Og det er der problemet ligger.
      Jeg tænker at afsenderen af den slags rådne kommentarer sandsynligvis selv er i underskud (det har jeg i hvert fald selv været, når jeg har sendt dem afsted. Ikke stolt.). Og selvom det ikke gør det ok, skal man måske vente et øjeblik med at trykke på bremsen. Medmindre det gentager sig igen og igen, selvfølgelig! For det er sgu ikke ok, underskud eller ej!

  • Sådan i den lidt mere lavpraktiske ende – tænker du, at I kunne få en god tur til NY alle fire med den alder jeres børn har? Jeg CRAVER nemlig også storbyferie i NY (eller badeferie i Thailand, eller bare et eller andet ferieagtigt udenfor DK), men har en søn på 1,5 år og en datter i maven, og jeg kan ikke heeeelt gennemskue, hvornår sådan en ferie er en god ide. Når de ikke sover lur mere? Når de begge går i seng senere end kl 8? Når de begge kan underholde sig selv længere tid end 30 min af gangen?
    Jeg gad faktisk virkelig godt et indlæg med dine tanker om ferie og små børn.

    • Nej, ikke endnu (altså om jeg tror vi ville få en god tur). Jeg tror vi vil være nødt til at vente nogle år. Faktisk er jeg i tvivl om storbyferie med børn, nogensinde bliver ægte fedt, men mja… Det er nok et temperamentsspørgsmål. Jeg tænker, at når børnene bliver store nok, så skipper vi dem 4 dage i sommerhus med farmor og farfar og så tager vi selv en forlænget weekend i New York. Og er kærester. Og i præcis det tempo vi gjorde pre-kids. Men jeg ved det ikke. Nu drømmer jeg bare 😉

    • Det er nemlig et temperamentsspørgsmål, og jeg tror ikke jeg har temperamentet til det 😉
      Drømmer vider med dig!

    • Vi var i NYC, da min søn var 17 mdr og det kan sagtens lade sig gøre. Byen er jo fyldt med grønne områder og legepladser, når først man har dét fokus på. Hvis de stadig sover lur, så kan man få rolige frokoster osv, mens de sover. Men husk at de fleste metrostops ikke har elevator i NYC, så klapvogn osv skal bæres op og ned hver gang. Mødre er døde (!) pga af fald der, man skal passe på.
      Hvis man er i NYC med børn, så undgå hotel men tag en fed Airbnb, hvor alle kan hygge sig morgen og aften. Vi bor i Boston, som er meget mindre end NYC men stadig amerikansk storby. Byen er fantastisk for børn! Man skal bare lige have de briller på; hvor er de gode soppebassin, hvor er den nærmeste strand, hvor er de sjove museumer osv. Det kan sagtens lykkedes. Amerikanerne elsker elsker børn og er meget venlige omkring barnevogne osv. De er ikke normale “gener” for dem i gadebilledet, fordi ingen jo har barsel herovre (indsæt grædesmiley her).
      P.S. det er stadig indrejseforbud til USA for alle i Europa, så hav det i baghovedet inden man bestiller. USA er også meget mere ramt af Corona, alle børn over to år forventes fx at bære maske alle steder inkl under hele flyvningen (undtagen i SAS fly, thank god). Man kan sagtens have en god tur, men mundbind er krævet alle steder, også udenfor
      Regner med at Biden ophæver indrejseforbudet, men ingen ved det. Så USA er stadig ikke “åben” endnu, desværre!

  • Årh, den kælder altså – i alle 15 år, jeg havde sådan en, groede den til igen og igen og igen. Vi havde sådan nogle skønne rum dernede, men det krævede altid en weekend at gøre dem brugbare – og så gik det galt igen, indtil næste gang vi gik i oprydningsmode. Jeg håber for jer, at I finder en lidt mere langtidsholdbar model 🙂 Her var løsningen at sælge huset og flytte til noget meget, meget mindre, så der ikke er nogle ubrugte områder. Men det er alligevel også lidt drastisk!
    Mine december-intentioner er at sprede så meget juleglæde, overskud og god energi, som jeg overhovedet kan mønstre, for det forplanter sig direkte videre i resten af familien. At sørge for, at vi kun siger ja til de ting, vi har virkelig lyst til, og takker nej til resten. At give mig selv plads og pauser i arbejdet, så jeg netop ikke maser 1-1½ måneds arbejde ind på 3 uger, selvom det er fristende lige at indhente noget af det corona-tabte fra foråret. Og så skal jeg også på frokost-/halvdagsdate med min mand – vi plejer at holde en “juleindkøbsdag” hver december – men jeg har for det meste købt alle gaverne på forhånd, så vi bare kan hygge og snakke og spise god mad. Så smart, synes jeg selv!

  • Din december lyder helt fantastisk dejlig (måske lige bortsat fra kælderoprydning, men det giver dejligt mentalt overskud når det er klaret er min erfaring) 🙂
    Glædelig jul

  • Jeg har booket hotel i NYC i påsken og kristi himmelfartsferien (hvis nu den der vaccine ikke er slået helt igennem til påske). Det lever jeg højt på (og reservationerne kan afbookes gratis)

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top