Det er lørdag, vinden suser og æblerne fås i rigelige mængder – derfor den her opskrift på en morgenmads-favorit, der er oplagt som følgesvend til weekend-kaffen. Og en avis. Og godt selskab. Og sovende baby;)
Jeg elsker æbler og blev så glad, da jeg konstaterede, at vi har et floooot æbletræ i haven – det giver enormt mange æbler, og jeg må derfor have mine æbleopskrifter i heftig rotation (jeg har samlet dem nederst i indlægget)… Og den her morgenmads-sag, der næsten også kunne være en dessert, well, den har jeg aldrig fået delt, så det må være på høje tid.
Opskrift – bagte æbler med kanel og vanilieskyr
- 2-3 æbler pr person
- 20g smør
- Kanel
- Vanilieskyr (eller bare alm skyr med vaniliepulver i)
- Lidt granola til toppen
Se lige vores flotte, hjemmeavlede æbler!
Skær æblerne i kvarte, smelt smørret og hæld udover, drøs med kanel og bag dem i ovnen ved 170g i ca 20 minutter – eller indtil de bliver bløde og rynkede.
Når de er færdige skal de se sådan her ud.
Servér med en klat vanilieskyr og lidt granola (for crunch) på toppen. Og nyd den. Langsomt. Á la weekend.
Skal den i stedet nydes som dessert bytter man bare skyren ud med vanilieis og lidt hakkede nødder – haps. Så let, så godt<3
Oooog ligger man stadig inde med æbler, så kan man prøve nogle af mine andre æbleopskrifter… fx:
Hej Christine,
Jeg vil blot sige tusind tak for tippet og de gode indlæg! Jeg er lidt ny i denne “blog verden”, men synes virkelig, at der er meget inspiration at hente her på din blog. Så dejligt – tak!
Mange hilsener, Sandra 🙂
https://www.sandrasteinhausen.com
Tusind tak for den kommentar Sandra – og velkommen til <3
Et mor-tip herfra, hvis du ikke kan nå at bruge alle æblerne i sæsonen: Skræl dem, skær dem i både og frys den i fryseposer. Så har du æbler til at lave æblemos af til jeres lille E, når hun er klar til det om ca. 5 mdr. De kan også fint bruges til æblekage, -crumble osv.