Jeg er ret dårlig til løbende at få kigget på mine ‘statistikker’. For dårlig, måske. Men det har altid været en grundpræmis for bloggens eksistens, at dét jeg skriver om hér langt henad vejen er læsværdigt (… håber jeg da), fordi det er dét jeg selv går og tumler med. Fordi det er ægte. Fordi det er dér jeg er. Og ikke fordi jeg tror, det er dét I gerne vil læse. Sådan er vi blevet voksne sammen, og hvis jeg havde fulgt statistikkerne, så sad jeg nok stadig fast i gamle selvudløser-ootd’s for shit hvor de virkede engang. Det var dér jeg var. Det var dér vi var. I starten af 20erne.
Det er vi ikke mere. Nu er der andre ting, der interesserer os, og jeg har med tiden lært, at det bedste pejlemærke er min egen mavefornemmelse. Og lyst. Dét jeg ikke kan lade være med at dele, er dét I ikke kan lade være med at læse (.. altså, get me right.. jeg mener bare, at når noget ligger mig på sinde, så virker det til at det også ligger jer på sinde og sådan kan vi så mødes:)).
Men én gang om året, vil jeg alligevel tillade mig at kigge lidt tilbage. Og se hvad I har læst allermest i det forgange år. Ofte bliver jeg overrasket, omend ikke altid. Og i 2019 er det atlså de følgende 10 indlæg I har klikket allermest på:
#1: Links á la april: ABC til realkreditlån, rosé-festival, en tur med biltog og om at du investerer i våben til Saudi Arabien…
#2: Gravid-dagbog: den første måned..
#3: Der er noget jeg ikke har fået fortalt..
#4: Vi venter en lille….
#5: Onsdagsønskelisten: forårskuller, florals og en antisammenligningsbog..
#6: .. Og pludselig var han der.
#6: Bolig: om havebelysning og den evige dans mellem praktik og æstetik..
#7: Om pusletasken, der kan gøre en forskel..
#8: Dét jeg kæmper mest med som mor: 15 måneder..
#9: Om forældreskab og ægteskab.. Og alle de udfordringer der ligger derimellem.
#10: Lillebrors værelse…
Jo. Det var jeres favoritter. Jeg er lidt overrasket over, at mine april-links var så populære. Jeg nyder dem selv, men jeg var ikke klar over at I i høj grad gør det samme. Derudover synes jeg, at det er en meget fin blanding af det personlige, noget bolig, noget familie og noget af dét der får os til at tænke.
Og også et par sponsorerede sager, hvilket er dejligt for mig, for jeg umager med at gøre det hele læsværdigt og kun takke ja til de ting jeg føler, der kan komme meningsfuldt indhold ud af…. Og så var jeg liiige ved at sende onsdags-ønskelisterne på pension, men de får lov til at overleve lidt endnu. Omend nok kun i en måneds-variant fremover <3
Tak for i år søde damer. Vi kører på 12. år og jeg har nu delt livet med jer i over 1/3 af min tilværelse – jeg kan ikke forestille mig at lade være. Tak for hep, gode debatter, ordentlig tone, velmente råd og de søde beskeder, der lander i min inbox. Jeg kæmper altid med at få formuleret min taknemmelighed for, at I til stadighed gider hænge på, men sådan er et jo tit med det aller dybeste – dér er ord vitterligt fattige.
Jeg vil bare sige tak for dig!
Jeg har læst med i så mange år jeg ikke kan huske hvor mange det er… men det sjove er – “vi” bliver voksne sammen: Elise er 3 mdr ældre end min datter, jeg skal giftes til maj og selvom du bor i Nordsjælland og jeg i Østjylland, så inspirerer du mig og jeg holder meget af alt det du deler – omend jeg aldrig bliver så god til at bage 🤪
Rigtigt godt nytår til dig og dine – må 2020 blive fantastisk!
Ps; er begyndt at lære at strikke – er på vatrondel/karklude-stadiet 😂
Der er to nummer 6, men måske de er lige gode? Tak for et godt år. Vi ses i 2020
Jeg opdagede det godt – det var ferie-hjernen der drillede, men jeg tænkte, at det nok gik alligevel 😉
12 år?! Shit jeg føler mig gammel når du skriver hvor gammel le blog er. Er vi så gamle?! Nej vel? Jeg føler mig ligeså ung og skøn som da jeg startede med at følge dig 😬😆
Og du ser jo ligeså ung ud, sååå det må jo være tiden der er fløjet forbi os 😍😎😘
Rigtig godt nytår smukke ! Du gør det SÅ godt
I know – er det ikke crazy!? Jeg forstår heller ikke hvordan tiden er blevet af<3 Og TAK! Både fordi du stadig gider følge med – og fordi du lige tog dig tid til at skrive sådan en sød besked. Det betyder alt! <3
Jeg stemmer for flere “Det kæmper jeg med som mor”-indlæg. Så gode!
Årh du er sød – jeg følte bare, jeg gik i ring til sidst. Om søvn. Og om at den mangler, haha. Det gør den stadig. <3